GÅ TIL PRØVEPAKKE


Artikel af Josefine Rasmussen 
2. Nov, 2019
15 Min. Læsning

Sådan fjerner du flåter på din hund

HUNDETIPS & TRICKS

Der er næsten ikke noget bedre for hverken dig eller din hund at få lov til at løbe rundt i skoven eller i det høje græs om sommeren. Men du kan dog risikere at få en ubehagelig overraskelse, når du kommer hjem.

I det høje græs er der nemlig fyldt med flåter (der ofte bliver forvekslet med tæger), som kan  sætte sig fast under din hunds pels. Det er vigtigt, at du sørger for at få fjernet flåten hurtigst muligt, da din hund ellers kan risikere at blive alvorligt syg.

Men hvordan fjerner du bedst en flåt fra en hund? Og kan du gøre noget for at forebygge flåter? Det giver vi dig svaret på her.

Hvad er forskellen på en tæge og en flåt?

En tæge er et insekt, mens en flåt er en mide. Det er kun flåten, der sætter sig fast og suger blod fra dyr og mennesker.

Tægen er ganske uskyldig - det samme kan man dog ikke sige om flåter. En ting er, at det er en ubehagelig tanke, at en mide suger ens blod. Noget helt andet er, at flåten kan overføre sygdomme fra dyr til dyr og fra dyr til mennesker.

Så hvad gør du, hvis du opdager en flåt på din hund?

Behandling for flåter på hunde

Det er vigtigt, at du sørger for jævnligt at tjekke din hund for flåter - de kan nemlig gemme sig i pelsen, og så kan du risikere, at du først opdager det, når det er for sent. Så tjek både dig selv og din hund, når I kommer hjem fra en gåtur i områder med flåter.

Symptomer på, at din hund har fået en flåtoverført sygdom

  1. Fjern håret i området, så du nemmere kan komme til.
  2. Brug en pincet eller en særlig flåtpincet, og sæt den så tæt på hundens hud som muligt - gerne helt inde under flåtens hoved.
  3. Når du har fået fat, drejer du tangen eller pincetten rundt et par gange og trækker ud i en hurtig bevægelse.

Symptomer på, at din hund har fået en flåtoverført sygdom

Hvis du ikke får hovedet på flåten med, er det en god idé at holde øje med, om hunden bliver rød i området, eller om der danner sig en hård knude. Sker det, anbefaler vi, at du kontakter din dyrlæge.

Behandling for flåter på hunde

Man siger, at det kun er omkring ⅕ af flåter i Danmark, der er bærer af borrelia, men det er dog alligevel vigtigt, at du er opmærksom.

Har du ikke fået fjernet en flåt i tide (inden for 24 timer), kan du risikere, at din hund får borrelia.

Symptomer på borrelia og andre flåtoverførte sygdomme hos hunde:

  • Sløvhed
  • Nedsat appetit
  • Feber
  • Generelle smerter
  • Stivhed
  • Halthed, der kommer og går
  • Usikker på benene
  • Smerter i nakken
  • Kramper
  • Lammelser
  • Adfærdsændringer

Oplever du en eller flere af ovenstående symptomer hos din hund, er det vigtigt, at du opsøger en dyrlæge. 

Forebygning af flåter: Flåtmiddel til hunde

Flåter kan forebygges ved både hunde og katte med et middel mod flåter på hunde, der virker mod alle slags flåter - også skovflåter. Det kan være en god investering - særligt om sommeren, hvor flåterne er mest aktive.

Der findes både spot-on præparater, tyggetabletter og halsbånd, der indeholder stoffer, der enten frastøder flåten eller simpelthen dræber den, hvis den kommer i kontakt med huden. Det smarte er, at flåtmidlerne også beskytter mod lus og lopper, så du kan slå to fluer med et smæk.

Var vi med til at løse dit problem?

Hjælp os med at hjælpe flere hundeejere der har udfordringer med kræsenhed ved at dele denne her artikel.