GÅ TIL PRØVEPAKKE


Artikel af Josefine Rasmussen 
13. Marts, 2020
10 Min. Læsning

Min hund gør - hvorfor gør hunde?

HUNDEADFÆRD

Når vores firbenede venner gør, kan det være ekstremt generende for os. Det kan føles endeløst, og meget frustrerende ikke kun for dig, men også for dine naboer, når din hund gang på gang gør. Det kan være det bliver sat igang når den hører lyde udenfor, når den savner opmærksomhed, eller når det ringer på døren derhjemme

Det bedste vi kan gøre er at forsøge at forstå hvorfor vores hund gør, og hvordan vi kan afhjælpe det.  

Gør hunde i naturen?

Hunde opretholder den sociale struktur ved hjælp af to former for kommunikation: Stemme og kropssprog. Hunde er meget kærlige, loyale og hengivne til deres flok, og dette kommunikerer de ved at slikke snuder/næser, snuse og gnubbe sig op af flok medlemmer, lege og sove sammen med flokken, samt sænke hovedet og logre roligt og bredt med halen. 

Hundes ordforråd omfatter piven, bjæffen, klagende lyde, gøen, knurren og hylen.
Hundes kropssprog består af ansigtsmimik, kropsholdning, haleføring og bevægelser med ørene. Hunde formår at kommunikere
meget mere end vi kan forestille os, med en kombination af de ovenstående signaler. 

I en vild hunde- eller ulveflok, vil der være konstant afregning overfor alfaparret for at trodse deres anvisninger, ikke med vold, men med magt. 

Hos os mennesker er sagen lidt anderledes. Vi menneskeliggøre ofte vores hunde, og prøver at overføre vores egen kommunikation til dem. Et eksempel kunne være at vi skælder hunden ud og siger “Fido ti stille!” når den gør når det ringer på døren. Det forstår hunden ikke. Den ved kun at den får opmærksomhed mens den er i gang med at gø. Den vil næsten helt sikkert gentage denne opførsel næste gang. 

Næsten al gøen er tillært gøen. Dvs. at det er en opførsel der er blevet forstærket af mennesker. Dette kan være sket allerede fra når hunden er 3-4 uger gammel, og opdager første gang at den får opmærksomhed når den gør. Husk at god som dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed for din hund.

Hvad gør jeg når min hund gør ved døren?

En "afstraffelse" som din hund ville forstå med det samme ville være at stille dig ind foran hunden, bakke den ind i et andet lokale, ved brug af kropsblokade, bøje dig ind over den, og lægge en hånd på dens nakke, med et let tryk nedad. Ingen lyd, ingen råben, ingen slåen, ikke hiven eller trækken, vil kunne fungere så godt som det her.

Opmærksomhed, berøring i form af aen, eller at holde hunden tilbage, tage den op eller lignende, vil kun bekræfte hunden i at gø når der kommer gæster. Hvis dine gæster hilser på din hund samtidigt med at den gør og hopper op ad dem, vil dette også forstærke hundens adfærd. 

Noget andet du kan gøre for at få din hund til at stoppe med at gø er at træne kontakt og lydighed med din hund. Dette vil hjælpe dig til at få afbrudt den tilstand din hund kommer i, når den begynder at gø. Hvis din hund gør og du kan sige “kig på mig” og få øjenkontakt med din hund, vil den begynde at læse din adfærd og reagere på den frem for at læse situationen den står i, altså en ophidset situation med mange mennesker, lyde, eller andre hunde.

Hvis du har kontakt til din hund, kan du give den signaler der afhjælper situationen, i stedet for at gøre den værre ved at råbe og skrige. Lyd (især høj lyd) kan virke meget ophidsende for din hund. Ved et kort signal som et fløjt eller et “kig på mig” kan man få et øjebliks øjenkontakt og stilhed, som man kan belønne. Dette vil fortælle din hund at det er den adfærd der er rigtig at udvise i situationen.

Hvordan stopper jeg gøen ved døren?

Vær altid et skridt foran din hund. Hvis din hund altid gør når der kommer gæster, så kig ud ad vinduet før gæsterne kommer op til døren, og forbered dig på at du skal have kontakt til din hund med en godbid, et legetøj, eller en fløjte. Inden hunden begynder at gø, tager du ejerskab over hoveddøren. Dvs. at du ikke lader din hund stå og hoppe op ad døren, eller overhovedet stå i en 2 meters radius af døren. Det er dig der styrer hvad der sker ved døren, hvornår den åbner, hvem der må komme ind og ud osv. Ikke din hund. 

Sig til dine gæster at de må ringe eller banke på, og så vente til døren åbner. Når det ringer eller banker på døren vil din hund højest sandsynligt fare frem og komme op i et højt gear. Det er ikke her du åbner døren. Du beder dine gæster om at vente, og bruger denne tid på at markere over for hunden at dette ikke er noget den skal tage stilling til. Den skal bakke væk, sætte eller lægge sig ned, og forholde sig i ro inden døren bliver åbnet. 

Dette gør du: 

  • Marker arealet rundt om døren. Dette er altid dit område og ikke din hunds
  • Få nogen til at ringe på døren
  • Få din hund til at bakke væk fra døren, ved at gå bestemt mod den
  • Vent til din hund lytter til en anvisning, som at sætte sig eller lægge sig der hvor du mener den skal ligge
  • Bed hunden om at blive
  • Gå mod døren, sæt hånden på håndtaget, og gå tilbage og ros din hund
  • Giv hund en bliv kommando igen og gå tilbage til døren på ny. Denne gang tager du i håndtaget trækker det ned, og går igen tilbage til din hund og roser den
  • Giv kommandoen “bliv” endnu engang, og gå denne gang tilbage, og åbn døren
  • Gå tilbage og ros din hund for at blive endnu engang
  • Giv kommandoen “bliv” endnu engang og gå denne gang tilbage og hils på dine gæster og lad dem træde inden for
  • Hunden skal derefter blive liggende eller siddende bag en hvis grænse du har trukket, mens gæsterne kommer til hunden, frem for omvendt
  • Lær aldrig din hund at den må fare frem mod gæster i huset eller døren generelt 

HUSK

Denne træningsteknik kan bruges i mange scenarier. Al hundetræning handler om at bryde en længere situation op i små bidder, så hunden til sidst kan sætte det sammen og forstå hvad du forventer af den i en given situation. Bryd det hellere op i så mange dele som muligt, fremfor at gå for hurtigt frem så hunden fejler gang på gang. 

Hvad gør jeg, hvis min hund ikke vil lytte?

Hvis hunden ikke gør som du beder den om, skal du blot tage et skridt tilbage i processen. Hvis hunden bliver ved med at gø, skal du bakke den længere væk og yderligere træne kontakt kommandoer med den, så den holder fokus på dig frem for den nye situation i alle henseender. Ros hunden hver gang den tier stille og hver gang den bliver siddende. Brug gerne en klikker, så du kan rose de øjeblikke der er stilhed og lydighed, hvis der er langt imellem disse til at starte med. Husk at smøre dig grundigt ind i tålmodighed inden du starter træningen. Jo flere gange din hund har fået lov til at slippe afsted med at gø og være urolig inden døren går op, jo flere gentagelser af den ønskede opførsel vil det kræve. 

Læs også: Sådan træner du din hund med en klikker

Sørg for at holde kommandoer korte, kontante og ensformige når du træner ny adfærd med din hund. Hunde forstår ikke lange sætninger, og vores skiftende toneleje kan give stor forvirring. Fløjt, klik, korte kommandoer og kropssprog giver den mest effektive form for kommunikation mellem hund og ejer. 

Hvad gør jeg, når min hund gør om natten? 

Hvis din hund gør om natten, er det muligvis et tegn på at den ønsker opmærksomhed, er rastløs grundet manglende motivering og motion, eller at den har set eller hørt noget udenfor, som den synes den skal advare dig om.

Hunde er aktive, sociale og intelligente væsener, og dette betyder at du skal opfylde deres krav om mental og fysisk stimulering, deres behov for kærlighed, og at du skal være klogere end dem, når det kommer til at træne dem til den opførsel du ønsker at de udviser. 

Hunden gør fordi den har set eller hørt noget udenfor

Hvis hunden gør fordi, at den ser noget udenfor, skal dette ignoreres, da det er en uønsket opførsel. Bloker din hund fra hvor den står og gør, og bak den væk fra området så den forstår at den ikke skal holde øje og alarmere, specielt om natten. Hvis det er muligt at lukke en dør mellem hunden og lavthængende vinduer, kan dette være en god ide. Hunde er ofte vågne med jævne mellemrum om natten og hvis de kan komme til at kigge ud, kan der være mange ting de føler du også skal se eller høre, uden at du nødvendigvis er enig. 

Husk at bruge samme metode som tidligere nævnt. Dvs. at du burde investerer tiden i at gå hen til din hund, hvis den gør om natten eller i haven, bakke den lidt tilbage, for at vise at du ikke er der for at give opmærksomhed eller omsorg, men for at markere dig. Vent på et øjebliks stilhed, og ros dette STORT. De er de små øjeblikke der tæller og kan hjælpe dig til at kommunikere til din hund at du ikke ønsker at den skal gø. 

Tal aldrig til din hund, specielt ikke om natten. Dette giver hunden et signal om at det er okay at søge opmærksomhed fra dig om natten, og vil kun gøre problemet værre. Ignorer så meget opførsel som muligt, og brug dit kropssprog til at signalere til din hund, hvor den må være og ikke må være om natten. Du skal ikke berolige hunden når den gør, flytten du den fra situationen og roser den når den er stille (ingen ord), vil den sørge for at lægge sig der hvor der er trykt i fremtiden. 

Min hund gør fordi den vil have opmærksomhed 

Hvis din hund gør udelukkende fordi den søger din opmærksomhed, er det meget vigtigt at du går strategisk til værks. Dette vil være en lige så indlært opførsel som sit og dæk, bare hvor din hund har fået trænet dig i stedet for omvendt. Den gør, du giver, den mad, kaster bold, aer, snakker eller lader den komme ud og gå tur. Der må aldrig gives opmærksomhed til en hund der gør for at få kontakt. Hvis du giver kontakten, bliver gøen bare signal for klap og kæl, og det vil irritere mange meget hurtigt, specielt om natten. 

Menneskeliggørelse af hunde har gjort at vi allerede fra en meget tidlig alder. Vi lærer vores hvalpe, at hvis de larmer så kommer vi til deres undsætning. I stedet burde vi prøve det omvendte. Hvis der er stilhed kan vi opsøge deres kontakt og hvis der er larm, kan vi lave større afstand mellem os. Så snart der er ønsket opførsel, må hunden få ros og komme tættere på igen. Dette er en yderst effektiv taktik. 

Sørg for at du allerede når du får din hvalp hjem første nat, stikker hånden ned til den i de sekunder hvor den er stille eller når den sover helt, kan du lægge en hånd tæt ved den, så den kan lugte dig. Når den larmer derimod, skal du holde dig på afstand og tage hverken positiv eller negativ kontakt til hvalpen. Hvis hvalpen piver og gør fordi den er utryg og ikke for opmærksomhed, så stil dig ved den med ryggen til og lad den søge ind mellem dine ben og dufte dig, uden at kigge på den eller tage aktiv kontakt, indtil den er faldet til ro.  

Min hund gør fordi den mangler mental og fysisk stimulering

Hvis du oplever at din hund bliver meget rastløs og aktiv om natten, tyder det på at den ikke får nok motion i løbet af dagen. Som hundeejer er det dit ansvar at få aktiveret din hund hver dag, så den får brugt sit hoved og sin krop. Sundhed for hunde er, ligesom hos mennesker også både fysisk og mental. Hunde der bliver over- eller understimuleret kan blive stressede, og det kan gøre at de gør og piber om natten. Husk altid at tænke på din egen rolle i forhold til din hund, når den udviser uønsket eller ændret adfærd. Hunde skal have omsorg, kærlighed, motion, disciplin og en sund kost for at have en balanceret opførsel og en sund fysik. 

Mangler du en sund kost til din hund? Så kan du bestille en prøvepakke hos Vuffeli her:

BESTIL PRØVEPAKKE

Findes der hunderacer, der ikke gør?

Som sagt, kan der være mange årsager til at din hund begynder at gø på en overdreven og konstant måde. Det kan være at den er stresset, meget entusiastisk, keder sig, er frustreret, understimuleret, nervøs og usikker osv.

Store hunde kan ofte gø MINDRE end små hunde, fordi de i færre tilfælde føler sig udsatte, truede eller stressede; hvor små hunde kan opleve verden som meget overvældende, hvis ikke man guider dem sikkert og trygt igennem. Balance og et fast lederskab er altså det bedste råd man kan give til folk der leder efter en hund der ikke gør. 

Der er dog nogle racer, som genetisk set er mindre disponerede til at gø end andre. Her kommer 3 hunderacer som grundet deres natur og nedarvede egenskaber ikke gør ret megetHusk dog at alle hunde kan komme til at gø, og alle kan lære at være stille.

                 


Basenji

Den relativt ukendte race Basenji er en lille afrikansk race, der oprindeligt blev brugt til jagt af mindre vildt, som fx. kaniner. Den lever stadig i Afrika, som halvt vild, men er også en højt elsket familiehund i store dele af verden. Basenjien er meget selvstændig af natur, og kan ikke gø. Når den gør, kommer der kun en hæs jodlen ud, som kan lyde meget underholdende. Basenjien er livlig og meget intelligent, så den skal aktiveres godt af sin familie, men er en dejlig kompagnon uden stemme, der ikke har noget imod lidt alenetid. 

Fransk Bulldog

Den franske bulldog er en lille hund, med en stor personlighed og stammer originalt fra England, hvor den blev avlet og brugt som familiehund og selskabshund. Man har derfor siden før industrialiseringen avlet racen baseret på dens egenskaber som ledsager til mennesket, og det har givet racen en meget social natur. Frenchien er en yderst stabil og næsten naiv og lalleglad ledsager, der ikke lader sig slå ud af særlig meget. Den er ikke avlet til at arbejde eller beskytte, og ser derfor heller ikke grund til at verbalisere sig ret meget. Den har dog et udpræget behov for selskab, så den skal ikke være for meget alene.

Shar Pei

En Shar Pei er en loyal og rolig hunderace, som er tæt knyttet til sin familie og reserveret over for hunde og andre mennesker. Den har en udtryksfuld ophøjethed i sin væremåde, og hviler meget i sig selv. Skønt at den er blevet brugt som vagthund ved paladser i Kina, er dette en race der ikke gør ret meget og er utrolig nem at gøre stueren. Vær dog opmærksom på at denne race har brug for megen socialisering og en autoritær hundeejer som kan håndtere det selvstændige og stædige sind. 

Står du og overvejer hvilken hund der passer til dig?

Husk at sæt dig godt ind i racerne, opdrætterne, den enkelte hvalps karakteristika og dens fulde behov, før du vælger dit nye familiemedlem. Lad altid din træning og din kontakt til din hund være afgørende, frem for hvad du tror du får, baseret på et raceportræt. Din hund bliver hvad du gør den til.

Var vi med til at løse dit problem?

Hvis du kender nogle som står med et lignende problem med en hund der gør, så hjælp andre hundeejere ved at dele dennartikel her: 

Relaterede artikler

Må din hund få gluten?
Må din hund få gluten?
Du har nok hørt meget om glutenfri foder, eller foder uden korn i. Der er mange hunde der er begyndt og få det, og du ov
Læs mere
Skal små hunde have et specielt foder?
Skal små hunde have et specielt foder?
Er du hundeejer, og har du en lille hund? Så går du garanteret meget højt op i hvordan den skal fodres, og om du gør det
Læs mere
Kort indblik i kornfrit hundefoder
Kort indblik i kornfrit hundefoder
Hvis du er hundeejer, har du måske hørt om kornfrit foder, eller på engelsk, “grain free”. Som navnet fortæller os, snak
Læs mere
Årsager og løsninger til hunde med sensitive maver
Årsager og løsninger til hunde med sensitive maver
Hunde er det, man kalder fakultative carnivore. Det betyder, at de er designet til leve på en diæt, der primært består a
Læs mere
Hvad er min hunds idealvægt?
Hvad er min hunds idealvægt?
Når du bestiller hundefoder fra Vuffeli, har vi brug for nogle essentielle og basale informationer på din hund. Herefter
Læs mere
Kan min hund tåle skaldyr?
Kan min hund tåle skaldyr?
Aftenens menu står på skaldyr. Det kan være jomfruhummer, blåmuslinger eller rejer. Spørgsmålet er nu, om det er sikkert
Læs mere