GÅ TIL PRØVEPAKKE


Artikel af Josefine Rasmussen

27. marts, 2020 
7 min. Læsning

5 gode råd til at passe på din hund og dig selv under corona-krisen

HUNDEHELBRED

Det er en meget uvis og bekymrende tid, som vi, verden over, befinder os i lige nu. Der tales om coronavirus alle steder, og den har påvirket samfundets muligheder for bevægelse og kontakt med hinanden.

Hvornår det hele får en ende er uvist, men lige nu skal vi forberede os på, at der kan gå et stykke tid før tingene er tilbage til noget der minder om normale tilstande igen. Vi må derfor gøre vores bedste for at indrette os med nye vaner, der kan holde os i gang og ved godt mod, i denne svære tid.

Læs også: 5 spørgsmål du skal have svar på som hundeejer under corona-krisen

1. Gå i uvante omgivelser

Det er vigtigt for vores hunde, at de kommer uden for deres egen matrikel en gang imellem. Hunde bliver ekstremt stimuleret, når de går tur i nye omgivelser, og dette er vigtigt for deres fysiske og mentale helbred. Hvad der dog også er vigtigt er, at vi tager alle de forholdsregler, som vi kan, for at passe på os selv og hinanden. 

I denne tid kan man derfor udfordre sin kreativitet og finde nye ruter, som måske er knapt så befærdede, som de sædvanlige ture i hundeparken. Hunde elsker at blive udfordret på deres eventyrlyst, så man kan med fordel prøve at gå uden om stierne i skoven og lade hunden dufte andre dyr og derved gå på nye ukendte underlag. Man kunne f.eks. lade turen gå igennem dybe lag af blade, hopper over åer med mudder eller gå ind imellem massere grene, som hundene skal kravle over. Alt dette er med til at dræne hundens energi, og give den nye spændende oplevelser. 

2. Undgå myldretiden

Et andet godt råd i den forbindelse er, at man går tur med hunden uden for den såkaldte “myldretid”. Det vil sige, at hvis man ønsker ikke at møde så mange mennesker på vejen, kan man vælge at gå med min hund f.eks. kl. 8-9 om morgenen og kl 19-20 om aftenen. På den måde får hunden stadig den friske luft den har brug for, men man undgår store forsamlinger af mennesker.

3. Alternative lege i hjemmet og i haven

Hvis det kniber med at få tid til at komme ud med hunden, på grund af tidspres, eller hvis du på anden måde er forhindret i at bevæge dig ud i denne tid, måske på grund af sygdom, alderdom eller lavt immunforsvar, kommer her nogle alternative ting, som du kan sætte din hund til, så den ikke keder sig. 

Få fat i godbidden

En meget god leg for de madglade hunde, som vil gøre næsten hvad som helst for at få tænderne i noget lækkert, er at spænde en godbid fast til en snor og hænge snoren ned fra et dørhåndtag, et træ i haven, en stol, et loft eller andet. Hæng gerne snoren så højt at hunden skal stå på bagben for at få fat i den. Hunden skal derefter få fat i godbidden selvom snoren svinger rundt, og gør det svært. 

Dette kan de fleste hunde bruge mange gode timer på. Hvis man har et træ i haven eller i gården, kan man hænge så mange snore op, som man orker og lade hunden være beskæftiget. 

Har man børn, kan man give dem snoren og lade dem løbe rundt med den, så der bliver leget, samt at hundens jagt er fokuseret på noget, der er i behørig afstand fra barnet selv.

Søg

At søge er super sjovt for de fleste hunde. Lugtesansen er den mest udtalte sans hos en hund, og når man leger "søg" med dem, er det netop den, de får lov til at bruge. 

Tag noget, der dufter kraftigt, som en godbid af tørret kød. Træk den hen langs græsset eller stuegulvet. Du vil ikke kunne lugte det, men det vil din hund. 

Lad hunden side et andet sted, mens du forbereder sporet. Lig godbidden for enden af sporet, og tag derefter hunden i line og gå sporet med den. Når den finder frem til godbidden, har den færdiggjort sit arbejde. Dette kan man også gøre med t-shirts, man har sovet eller løbet i og lade præmien være, at hunden finder frem til et familiemedlem. Vær kreative og gør sporet kringlet og sjovt for hunden.

Lydighedstræning

Lydighedstræning er en af de mest effektive måder at få udløst din hunds energi på. Træning af både nye og gamle kommandoer og øvelser, kræver fokus, koncentration og hukommelse fra din hunds side. Dette vil være med til at gøre den træt, få den til at føle sig nyttig og give dig mulighed for at give den ros, når den gør noget rigtig. 

Træning bør være en del af alle hundes liv, og det kan lige så fint foregår indendørs, som udendørs. Klikkertræning er en super god måde at lære din hund at bruge sit hoved med minimal forvirring i signalerne fra dig. Du kan læse mere om klikkertræning i vores artikel om hundetræning:

Læs også: Hvorfor er hundetræning så vigtigt?

En veltrænet og træt hund er en glad hund, og en ejer med en veltrænet hund er en glad ejer. Jo mere du arbejder på at præcisere kommunikationen mellem du og din hund, jo færre misforståelser og uhensigtsmæssig opførselser, vil der være. Derfor er denne tid super godt givet ud. 

Vær kreativ

Der er mange ting, som du kan gøre i hjemmet, hvor du kan træne din hund til at hjælpe dig. Du kan f.eks. få din hund til at hente ting til dig, få den til at gå rundt med en spand mens du samler legetøj i den, eller lignede. Der er ingen grænser for, hvad din hund kan lære, hvis du giver dig tid til at kommunikere med den. Og tid er der for mange familier rigeligt af for tiden. 

Lad hunden finde ting, lad den komme med det, lad den hoppe op på ting og ned igen, lad den holde balancen og søge/arbejde for sin mad eller søge efter dig og dine børn. Vær kreativ og gør det sjovt for din hund at løse de opgaver, som du stiller den. 

4. Tag din hund i snor i befærdede områder

Mange af os, inklusiv mig selv, bruger sjældent snor, når jeg er ude med min hund. Jeg stoler blindt på, at han er ved min side eller udforsker terrænet lige i nærheden, og jeg ved, at hvis nogen bukker sig for at sige hej, er han mere end villig til at modtage et par klap og søde ord. Sådan ved jeg at mange andre hundeejere også har det med deres hunde, specielt når de er i hundepark. 

I denne tid kan det dog være klogt at være mere afholdende overfor klap og nus fra andre mennesker, og for meget nærkontakt dyrene imellem. Det er endnu uvist om coronavirus kan spredes gennem berøring af hunde, altså om den kan overleve og rejse i pels, mund og øjne hos dyr. 

Vi kan derfor kun opfordre til, at man på endnu et område er forsigtig, både når man griber ud efter naboens hund, og giver den en krammer, men også når man lader sin egen hund blive klappet af andre, og derefter lader den sove i sengen, eller giver den et møs på snuden. 

En snor giver uundgåeligt mere kontrol over, hvem hunden nærmer sig, og det kan derfor hjælpe dig til også at signalere til andre mennesker i tide, hvis du ikke ønsker, at de rører ved din hund.

Husk, hvis du ikke har hund selv, men er ude i hundeparker, eller hvis du kender eller møder folk på din vej, som ikke endnu er opmærksomme på at hunde muligvis kan bære smitte videre, så sig det endelig videre. 

Læs også: Kan hunde få coronavirus?

5. Hold god hygiejne omkring din hund

I forbindelse med ovenstående punkt, er det også en god ide, at man er lidt ekstra opmærksom på sin hunds, såvel som sin egen hygiejne. Man kan med fordel skylle sin hund efter en gåtur, og lige lade den gå igennem en balje med vand så dens poter og pels er tørret af for det værste snavs. Man kan også klippe sin hunds pels lidt kortere, da den dermed ikke vil slæbe rundt på så meget skidt og snavs udefra. 

HUSK
Pleje er en meget intim ting mellem individer, og det kan styrke båndet mellem dig og din hund, at langsomt gøre den tryg ved at lade dig tjekke alle de mest sensitive steder på hudens krop. Dette kunne f.eks. være ørene, mellem poterne, tænderne eller halen. Dette vil give din hund en meget intens opmærksomhed fra dig, og samtidigt stimulere dens hjerne, da det kan være en udfordrende opgave at sidde stille og lade dig introducere nye spændende redskaber og øvelser i forbindelse med plejen. 
Husk altid at gøre pleje sjovt og respektfuldt, så din hund kan føle sig tryg. 

Derudover er det anbefalelsesværdigt at gemme de fleste kys og kram til denne tid er forbi. Hunde kan bære på vira og føre vira med ind i huset, og dermed medvirke til at man lettere kan opsnappe viruspartikler.

Skyller man sin hund af efter gåture, og vasker sine egne hænder efter at have haft kontakt til sin hund, inden man rører noget andet, kan man mindske denne risiko og dermed minimere risikoen for at blive smittet med coronavirus.

Var vi med til at løse dit problem?

Hjælp os med at hjælpe flere hundeejere ved at dele denne her artikel.

Relaterede artikler

5 spørgsmål om hvalpefoder du skal have svar på, hvis du har fået et nyt familiemedlem
5 spørgsmål om hvalpefoder du skal have svar på, hvis du har fået et nyt familiemedlem
Hvalpe er kære, sjove, og er mange gange også madglade væsner. Det er derfor, at man som hundeejer går meget højt op i,
Læs mere
Må din hund få gluten?
Må din hund få gluten?
Du har nok hørt meget om glutenfri foder, eller foder uden korn i. Der er mange hunde der er begyndt og få det, og du ov
Læs mere
Skal små hunde have et specielt foder?
Skal små hunde have et specielt foder?
Er du hundeejer, og har du en lille hund? Så går du garanteret meget højt op i hvordan den skal fodres, og om du gør det
Læs mere
Kort indblik i kornfrit hundefoder
Kort indblik i kornfrit hundefoder
Hvis du er hundeejer, har du måske hørt om kornfrit foder, eller på engelsk, “grain free”. Som navnet fortæller os, snak
Læs mere
Årsager og løsninger til hunde med sensitive maver
Årsager og løsninger til hunde med sensitive maver
Hunde er det, man kalder fakultative carnivore. Det betyder, at de er designet til leve på en diæt, der primært består a
Læs mere
Hvad er min hunds idealvægt?
Hvad er min hunds idealvægt?
Når du bestiller hundefoder fra Vuffeli, har vi brug for nogle essentielle og basale informationer på din hund. Herefter
Læs mere