GÅ TIL PRØVEPAKKE


OPDATERET d. 16/03-2020: 


Læs seneste Corona opdatering fra Vuffeli HER. 

Udklip: Anette Bøtner fra Statens Seruminstitut udtalte i går, at »Der foreløbig ingen dokumentation er for, at hverken kæledyr eller produktionsdyr spiller nogen rolle i forbindelse med spredningen af covid-19.«

Artikel af Lærke Birk og Mads Smith          
12. Marts, 2020
5 Min. Læsning

Kan hunde få coronavirus?

HUNDEHELBRED

Efter corona udbruddet i Danmark, er der mange der lever i frygt for at blive smittet med virussen. Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned d. 12/03, var mange menneskers livsstil lige pludselig ændret fra det ene sekund til det andet. Men hvad med vores hunde? Er det farligt for dem? Kan de også risikere at blive syge af coronavirus?

Vi ved at det som hundeejer kan være forvirrende at tage hensyn til sygdommen, da man ikke ved, hvordan man skal passe på sin hund i disse tider. Derfor vil vi give dig svar på de mest ofte stillede spørgsmål i denne her artikel, så du er sikker på, at din hund har det godt.

Hvad er coronavirus (eller covid-19)?

Det nye corona udbrud har spredt sig på verdensplan, og kan smitte mennesker når de nyser, hoster, eller når man på en anden måde er i fysisk kontakt med andre mennesker (eksempelvis ved at give hånd). Men corona-virusset er ikke nyt: faktisk har corona altid eksisteret i naturen, og kunne findes i mange forskellige dyrearter. Man ved at udbruddet startede på et fiskemarked i den kinesiske by Wuhan, men man har ikke fundet ud af, hvor virusset helt præcis stammer fra.

Når man er smittet med corona, minder symptomerne om dem fra en normal influenza. Der er tale om hoste, feber, og problemer med vejrtrækningen.

Kan hunde blive smittet og sprede coronavirus?

Det korte svar er, at man ikke endnu har kunne bevise at hunde kan blive smittet med virussen covid-19. Det er den virus som vi i dag refererer til når vi snakker om corona. Dog skal det siges at hunde kan få nogle andre bestemte typer af coronavirus, som eksempelvis den man kender som “Canine-Respiratory-Coronavirus”. 

World Health Organization (WHO) rapporterer at der på nuværende tidspunkt ikke er blevet rapporteret nogle officielle tilfælde af coronavirus eller smitte hos kæledyr. Dog kan det findes i medierne, at der er registreret et positivt tilfælde af coronavirus hos en hund i Hong Kong. Der er dog endnu ikke endnu et klart billede omkring dette. 

Læs mere direkte på WHOs hjemmeside (på engelsk). 

Kan min hund blive syg af corona?

På trods af ovenstående, så er det stadig den officielle udmelding, at man som hundeejer skal være opmærksom. Hvis din hund er i kontakt med smittede, så er der en uvist chance for, at din hund også kan blive smittet. 

Yderligere tilføjes det også, at de generelle tendenser viser, at coronavirus spredes fra menneske til menneske, men at det stadig anbefales at mindske kontakt til både dyr og mennesker. Der er endnu ingen data, rapporter eller grundlag til at tro, at kæledyr skulle være forbundet som en direkte smittekilde. 

Læs også: Sådan passer du på din hund om vinteren

Hvordan kan man som hundeejer beskytte sit kæledyr mod corona?

På nuværende tidspunkt, så skal man som hundeejer ikke tage særlige tiltag ud over alt følge de generelle retningslinjer ift. hygiejne og sundhed. Dette indebærer hyppig håndvask, afspritning og begrænset kontakt med andre mennesker. 

For at reducere spredning af sygdom, så kan du overveje at vaske din hunds poter en ekstra gang efter en gåtur udenfor. 

Læs også: Alt det du skal vide om din hunds helbred

Hvad skal jeg gøre, for at undgå at smitte min hund og mig selv?

Sundhedsstyrelsen vurderer, at risikoen for, at der vil komme et egentligt smitte udbrud i Danmark inden for de kommende uger som høj. Derfor er det vigtigt at du er opmærksom hvis du har en hund, da virussen muligvis også kan lande på din hunds pels, hvis der er mange mennesker der er i kontakt med den.

Dansk serum institut kommer med en række anbefalinger som vi burde følge som mennesker, men det er også vigtigt at vi tænker på vores hunde samtidigt. Dette er, hvad du skal være opmærksom på:

  • Begræns fysisk kontakt, dvs. undgå håndtryk, kindkys og kram. Dette gælder din hund: undgå fysisk kontakt med fremmede mennesker.
  • Vask hænder hyppigt og grundigt, især efter at have været ude blandt andre mennesker, før du skal spise, eller specielt hvis du har rørt din hund efter en gåtur. Det kan være en god idé at køre en vaskeklud over din hund efter I har været ude at gå, for at være ekstra sikker på at virussen ikke spreder sig hjemme hos dig.
  • Bliv hjemme, hvis du er syg. Hvis du skal gå med din hund, er det en god idé at finde en hundelufter eller nogen der kan hjælpe dig, i stedet for at risikere at gå ud.
  • Du bør ikke besøge personer i risikogrupper (f.eks. ældre og kronisk syge), herunder ikke besøge personer, der er indlagt på hospitaler mv. Lad også din hund blive hjemme.
  • Vis hensyn til andre (også din hund) ved at nyse eller hoste i et engangslommetørklæde eller albuebøjningen. 
  • Vær ekstra opmærksom på din opførsel på steder med mange mennesker, herunder i offentlige transportmidler, og hold så vidt muligt afstand til personer, hvis disse ser syge ud. Hvis du har din hund med, er det vigtigt at du undgår så meget fysisk kontakt, som muligt.

Kan jeg stadig gå tur med min hund, som jeg altid har gjort?

Som udgangspunkt, kan du sagtens gå tur med din hund som du altid har gjort. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke ture du vælger at gå med din hund. Undgå steder hvor der er mange mennesker, og hvor din hund kan risikere at blive rørt af ukendte, som f.eks. offentlig transport. Det er ikke nødvendigt at ændre på jeres sædvanlige gåture hvis der ikke er nogen grund til det, men husk at passe på dig, din hund, og andre mennesker når i er ude i det offentlige.

Var vi med til at løse dit problem?

Hjælp os med at hjælpe flere hundeejere der vil lære mere om coronavirus og hunde ved at dele denne her artikel.