GÅ TIL PRØVEPAKKE


Artikel af Andreas Schwaner
28. maj 2020 
7 min. læsning

Berner Sennen: Hele Danmarks 

ultimative bamsehund

HUNDERACER

Den mægtige og bedårende Berner Sennen vækker altid opsigt, og den afføder utallige beundrende blikke, når den roligt og nysgerrigt trasker loyalt afsted ved siden af sin ejer.

Det er ikke et tilfælde, at Berner Sennen har et ry for at være en utrolig loyal hunderace. Racen stammer oprindeligt fra de schweiziske bjerge, hvor de varetog et væld af forskelligartede opgaver. De holdt styr på det græssende kvæg, fungerede som vagthund samt brugte deres store muskler, til at trække tunge genstande fra A til B. Berner Sennen har derfor altid været i tæt kontakt med sin ejer, og har af den grund udviklet sig til denne trofaste og venligsindet hunderace. 

Hvorfor en Berner Sennen?

Loyalitet er som skrevet en af de mange positive sider ved Berner Sennen. Den elsker at tilfredsstille sin ejer, og har det godt med at få tildelt bestemte retningslinjer og spilleregler, som den kan rette sig efter.

I forlængelse heraf er Berner Sennen en hund med et åbent og venligt sind. Det medfører, at de er gode i familier med børn, samt hvis der er andre husdyr. Sindet hos denne race er derudover meget rolig, og man skal derfor ikke lade sig snyde eller skræmme af størrelsen. Selvom Berner Sennen udgør en formidabel vagthund, findes der ikke meget naturlig temperament i racen. Den vil for alt i verden sørge for, at sin ejer har det godt, men den vil først skride ind, når det virkelig behøves. 

Generelt er Berner Sennen ofte en rigtig skødehund, der elsker, hvis den får lov, at ligge og hygge sig med sin ejer. 

Naturligvis kommer ovenstående an på, om man behandler sin hund med respekt og kærlighed. Hvis man gør det, kan man være fuldstændig sikker på, at Berner Sennen giver mere dobbelt så meget kærlighed tilbage.

Hvad skal man være opmærksom på, når man anskaffer sig en Berner Sennen? 

 Opdragelse og træning 

Det første råd udmønter sig i de tre T’er: Træning, træning og træning. Berner Sennen er samlet set én stor bamsehund proppet med nysgerrighed og livsglæde, og netop af den grund handler det helt fra start om at være opmærksom og konsekvent med sin træning. 

Alle hunde er forskellige, men generelt er tendensen, at Berner Sennen er en meget lærenem, og arbejdsom hund, som gerne vil lære nye ting og dertil føle sig nyttig. Det handler derfor blot om at opretholde motivationen og gejsten - både hos ejer og hos hunden. 

Man skal dertil være opmærksom på, at Berner Sennen modes en smule langsommere rent psykisk. Det vil sige, at selvom den fysisk vokser sig stor og stærk, er den ofte ikke klar over, hvilken størrelse den rent faktisk har. Det er derfor vigtigt, at man helt fra start af har kontrol over sin hund.

En helt basal ting, såsom at gå en tur med en fuldvoksen Berner Sennen på 55 kilo, bliver den del mere behagelig, hvis den fra start lærer at gå pænt i snoren, og hilse behersket på andre hunde, som den møder på fortovet. Målet med træningen må derfor helt enkelt være at have styr på sin store og glade Berner Sennen. 

Tag eventuelt et kig på vores artikel om hundetræning, hvor vi forklare og giver gode tips og tricks til, hvordan du bedst muligt kommer succesfuldt igennem hundetræningen. 

Læs også: Sådan træner du din Berner Sennen

Pels

Hvis størrelsen er Berner Sennens første kendetegn, så må pelsen være kendetegn nummer to. Pelsen er lang, glansfuld og fyldig og har endvidere dette karakteristiske spil i farverne: sort, hvid og brun. Pelsen er så smart indrettet, at den både kan beskytte mod den varme sol, og isolere mod kulden, når temperaturen falder.

Denne flotte og store pels skal naturligvis passes på bedst mulig vis, for at hunden kan trives optimalt. Som ny Berner Sennen hundeejer, skal man derfor være opmærksom på, at racen har brug for en omhyggelig pelspleje. 

Dette gøres ved at vænne hunden til dagligt at blive børstet gennem. Det er i den forbindelse vigtigt at finde en børste, der kommer ned til underulden, så det ikke filtrer og danner knuder, som kan være ubehagelige for hunden.

Endvidere er det vigtigt at finde et foder, som Vuffeli, der har tilstrækkeligt med ingredienserne Omega 3 og Omega 6, så pelsen kan forblive flot, sund og glansfuld.

Stor hund, meget plads

Selvom vi hos Vuffeli godt ved, at man som ny hundeejer hurtigt kan blive fristet til at tilkøbe en sød, lille Berner Sennen hvalp, skal det understreges, at man skal have pladsen til at husere sådan en race. Berner Sennen er en arbejdshund og egner sig derfor ikke til at gå rundt i cirkler i en mindre lejlighed midt i den travle by. Derimod trives racen bedst i huse med store haver, gårde eller på andre større områder, hvor de frit kan gå rundt og passe på sin folk og familie. Berner Sennen er meget knyttet sin folk, og den strejfer derfor også meget sjældent. 

Hvor finder du hundefoder til din Berner Sennen? 

Hos Vuffeli, har vi udviklet forskellige variationer af top-kvalitets hundefoder, som passer perfekt til Berner Sennen og dens unikke behov, der naturligvis er tilpasset til racens forskellige stadier i livet. 

Hos Vuffeli er vi specielt opmærksomme i stadiet, hvor din Berner Sennen hvalp er 4 - 7 måneder gammel. I denne periode er det ekstremt vigtigt, at der fodres med et velafbalanceret foder, såsom det foder, som Vuffeli tilbyder. Årsagen er helt enkelt, at Berner Sennen som unghund vokser utrolig hurtigt. Du, som hundeejer, skal derfor være opmærksom på at fodre med den korrekte velbalancerede tørkost, for at give din Berner Sennen hvalp det rigtige fundament og den rigtige vækst. 

Såfremt, at der i hundefoderet, og i foderdoseringen, ikke bliver taget højde for Berner Sennens behov, kan der opstå forskellige kedelige knoglelidelser hos Berner Sennen hvalpen. Skrevet med andre ord, så skal du i denne periode sikre dig, at hvalpens skelet følger med resten af kroppen. 

Alt dette, og mere til, tager tager vi hånd om hos Vuffeli, når vi tildeler din hund sit foder, og når vi udarbejder din hunds unikke foderplan. 

BESTIL EN PRØVEPAKKE 🐶

Hos Vuffeli er vi endvidere helt bevidste om, at det tit kan være en jungle at vælge det rigtige hundefoder. Du kan derfor altid få tildelt en hyggelig og uformel samtale med en af vores dygtige og veluddannede fodereksperter, som har stor erfaring i at rådgive og hjælpe om alt mellem himmel og jord.

KONTAKT EN FODEREKSPERT 📩

Berner Sennens størrelse og helbred

Som der efterhånden er blevet slået fast, så er Berner Sennen en stor race. Hanhunden bliver ofte op til 70 cm i skulderhøjde, hvor tæverne bliver en smule mindre, og ender gennemsnitligt på 63 cm i skulderhøjde. Idealvægten for en fuldvoksen hanhund svinger mellem 40 til 50 kg, hvor igen tæven bliver en tand mindre og ligger mellem 36 - 48 kg. 

Både nævnte højde og vægt er et cirkatal. Sagt med andre ord, kan du sagtens få en hund, der både kan blive større, mindre, højere eller lavere. Det er vigtigt som hundeejer at have en ide om, hvor stor ens Berner Sennen cirka skal blive. Overvægt, som alt for mange hunde i dag desværre lider af, kan lede til en række følgesygdomme. Et godt råd er derfor at have kontakt med din avler, som kan oplyse dig om din hunds forældres vægt, som i mange tilfælde er et udmærket pejlemærke.  

Hvordan finder jeg den helt rigtige Berner Sennen? 

Det er ekstremt vigtigt at finde en god avler, når jeres familie har besluttet sig for at købe en Berner Sennen hvalp. Kig gerne efter certificerede avlere, så du er hundrede procent sikker på, at din hund kommer fra et godt sted, og er testet for diverse sygdomme. En certificeret avler kender sine hunde til hudløshed, og kan helt sikkert hjælpe jer videre med nyttige råd og rigtig vejledning, så I ender ud med en hund, der netop passer til jeres families behov.

Gåde råd til at få Berner Sennen til at passe ind i familien 

Berner Sennen er en fantastisk familiehund, da dens sind generelt er rolig og trofast. Som ny hundeejer, skal man igen være opmærksom på, at Berner Sennen hurtigt vokser sig stor og stærk, og derfor nemt kan vælte børn og ældre mennesker i familien omkuld på grund af glæde og nysgerrighed. Lydighedstræning er derfor et essentielt element i Berner Sennens opdragelse, hvis den skal passe ind i en familie, hvor den skal møde børn og ældre mennesker. 

Alt i alt er Berner Sennen en nysgerrig, trofast og smuk hund, der altid vil hjælpe og være ved sin ejers side. Dog skal man huske på, ligesom med alle andre hunderacer, at undersøge racens behov, og derudfra overveje hvilket liv man kan give den, inden man går ud og anskaffer sig en Berner Sennen. 

Det kræver konsekvent træning, plads til at boltre sig på, og sidst, men sidst bestemt ikke mindst, en stor portion kærlighed. Resultatet bliver en velbalanceret og dejlig familiehund, som vil skabe og afgive uendelig med glæde og kærlighed til alle dem, som den møder på sin vej. 

Var vi med til at løse dit problem?

Kender du en familie, der overvejer at anskaffe sig en Berner Sennen? Eller skal du til at have en? Del artiklen her.

Relaterede artikler

Hvad er den bedste hundemad? Derfor burde du fodre din hund med tørfoder
Hvad er den bedste hundemad? Derfor burde du fodre din hund med tørfoder
Når man fodrer sin hund, er det vigtigt at holde øje med, hvad den får at spise, da et godt foder er med til øge din hun
Læs mere
Har du en gammel hund? Dette burde du fodre den med
Har du en gammel hund? Dette burde du fodre den med
Er din hund ved at blive gammel? Kan du mærke at din bedste ven ikke kræver så lange gåture længere? Så kan det godt vær
Læs mere
Hundefoder til aktive hunde
Hundefoder til aktive hunde
Hvordan er det at være en aktiv hund? Og hvordan skal den fodres? Læs med, hvis du føler at din hund er mere aktiv end e
Læs mere
5 spørgsmål om hvalpefoder du skal have svar på, hvis du har fået et nyt familiemedlem
5 spørgsmål om hvalpefoder du skal have svar på, hvis du har fået et nyt familiemedlem
Hvalpe er kære, sjove, og er mange gange også madglade væsner. Det er derfor, at man som hundeejer går meget højt op i,
Læs mere
Skal små hunde have et specielt foder?
Skal små hunde have et specielt foder?
Er du hundeejer, og har du en lille hund? Så går du garanteret meget højt op i hvordan den skal fodres, og om du gør det
Læs mere
Kort indblik i kornfrit hundefoder
Kort indblik i kornfrit hundefoder
Hvis du er hundeejer, har du måske hørt om kornfrit foder, eller på engelsk, “grain free”. Som navnet fortæller os, snak
Læs mere
GRATIS PRØVEPAKKE