571 - Detaljer - Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål om proteiner

Hvad betyder hydrolyseret protein?
Hydrolyseret protein betyder, at proteinet er blevet nedbrudt til mindre bestanddele, inden det bliver tilsat i foderet. Dette gør det lettere for hunden at fordøje proteinet, og det gør det samtidig besværligt for hundens immunforsvar at genkende proteinkilden, hvis hunden har udviklet allergi over for proteinet. 

Er kulhydrater godt for hunde?
Selvom hunde ikke har et essentielt næringsbehov for kulhydrat, kan kulhydrater være yderst fordelagtige for deres sundhed. Kulhydrater bidrager blandt andet med vigtige fibre til din hunds fordøjelse, og de er også med til at give en øget mæthedsfornemmelse. Derudover er forarbejdet stivelse en letfordøjelig energikilde. Fra et ernæringsmæssigt perspektiv kan det være fordelagtig at benytte kulhydrat som energikilde frem for protein, da proteinerne således kan blive brugt til at udvinde essentielle aminosyrer til at opbygge og reparere kropsvæv og opretholde et sundt immunsystem, fremfor at blive benyttet som brændstof til kroppen.

Kan hunde tåle korn?
Hunde kan godt tåle korn. De mest anvendte kornarter i hundefoder er majs, hvede, ris og havre, som de fleste hunde kan tåle uden problemer, så vel som os mennesker, så længe de er tilberedt korrekt.