961 - Detaljer - Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål om proteiner

Hvad betyder det, når et tørfoder er et kaloriereduceret produkt?
Selvom en hund har behov for at tabe sig, er det stadig vigtigt, at den føler sig mæt. Derfor er lightfoder fyldt med fibre, der giver en øget mæthedsfornemmelse på trods af et eventuelt vægttab. Det lavere energiindhold i foderet kommer af den lavere mængde fedt, der er i foderet.

Hvilken slags protein er der i Vuffelis tørfoder?
I Vuffeli benytter vi dehydreret kylling og fisk, som er meget koncentrerede proteinkilder af høj kvalitet. At kødet er dehydreret betyder blot, at kødet er tørret, og dermed at alt vandet er trukket ud af det friske kød, så der opnås en meget mere næringsrig ingrediens. Dehydreret kød indeholder et meget højere proteinindhold end frisk kød, og derfor er det en god koncentreret ingrediens i hundefoder.

Hvor stammer jeres vitaminer og mineraler fra?
Vores foder indeholder vitaminer og mineraler fra de naturlige råvarer, der benyttes i de enkelte foderblandinger. Derudover har vi tilføjet ekstra vitaminer og mineraler for at sikre, at foderblandingerne har et afbalanceret næringsindhold. På den måde sørger vi for, at din hunds essentielle næringsbehov for vitaminer og mineraler bliver opfyldt. Det handler nemlig ikke kun om at dække hundens behov, men også om at afbalancere mængderne af de enkelte mineraler og vitaminer.