994 - Detaljer - Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om proteiner
Hvorfor kan hvalpe og tæver spise den samme type tørfoder?
Når tæver bliver drægtige eller efterfølgende er diegivende til hvalpe, har de behov for ekstra meget næring. Det ekstra behov kan de få dækket igennem hvalpefoderet, der i forvejen tilgodeser et højere energiindhold end normalt tørfoder til voksne. Hvalpefoderet har blandt andet en højere andel af protein og fedt, samt der er et mindre indhold af kulhydrater sammenlignet med voksenfoderet.
Har I omega-3 fedtsyrer i jeres foder?
Vores foder indeholder både lakseolie og hørfrø. Begge ingredienser er rige på omega-3 fedtsyrer. Størstedelen af omega-3 fedtsyrerne stammer fra lakseolie for at sikre, at vores foderblandinger har et højt indhold af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA. EPA og DHA kan blandt andet hjælpe med at opretholde sunde led og knogler, flot og glansfuld pels, sundt hjerte og god hjernefunktion.
Er der tilsat ekstra vitaminer og mineraler?
Ja, vi tilsætter ekstra vitaminer og mineraler til vores hundefoder. Det kan sammenlignes med, at vi mennesker tager vitaminpiller. På den måde sikrer vi, at hundens essentielle næringsbehov for vitaminer og mineraler bliver opfyldt.