Rådgivning og kundeservice | +45 52 22 95 96 | kontakt@vuffeli.dk | Alle hverdage: 9.00 - 15.00

Hvalp - livsstadier - vores hundefoder

Hvalp

Hundehvalpe har et andet nærings- og energibehov and voksne hunde. Det er nemlig en energikrævende proces at vokse og udvikle sig. Under din hvalps vækstperiode er det derfor vigtigt, at den får et fuldfoder, som er udviklet til hvalpe.

En hvalp vokser ikke med samme hastighed under hele vækstforløbet, og særligt de store hunderacer vokser meget hurtigt i deres vækstperiode. Derfor er det vigtigt, at din hvalp får den rigtige balance af næringsstoffer, der sørger for, at dens knogler, muskler og organer udvikler sig på en sund måde og i det rigtige tempo. 

Det er især vigtigt, at hvalpefoder har en høj energidensitet, og at det indeholder et højere indhold af fedt og protein end foder, der er egnet til voksne hunde. 

Derudover skal hvalpefoderet indeholde en afbalanceret mængde calcium og fosfor. Det er med til at sikre en sund knogleudvikling og en optimal vækstperiode samt minimere risikoen for, at hvalpen udvikler vækstrelaterede problemer senere i livet. 


Det helt afgørende for hvalpe er dog, at de får den optimale fodermængde hver dag, der passer til deres individuelle behov. Derfor tilrettelægger vi her hos Vuffeli en hvalpeplan, som tager hensyn til, hvor din hvalp befinder sig i sin vækstperiode.