Jeg tror, de fleste hundeejere kender følelsen af at stå og prøve at åbne sin hunds mund, fordi den er ved at sluge et eller andet fra fortovet, før man selv nåede at reagere.
Det sker desværre oftere, end man tror. Chokolade fra sofabordet, vindruer på køkkengulvet eller snusposer og cigaretskodder på gåturen. Der findes overraskende mange ting i en helt almindelig hverdag, som kan være farlige for vores hunde.
Og selvom de fleste situationer heldigvis ender helt udramatisk, er der også tilfælde, hvor hurtig handling kan gøre en stor forskel.
Derfor vælger mange hundeeejere at have D-tox liggende derhjemme som en del af deres førstehjælps-kit.
Hvad er D-tox?

D-tox er et tilskud med aktivt kul, som bruges som akut støtte, hvis din hund har spist noget potentielt giftigt.
Det aktive kul virker ved at binde nogle typer giftstoffer i mave-tarm-systemet, så kroppen optager mindre af dem. På den måde kan man i nogle tilfælde begrænse, hvor meget af stoffet der når videre ud i kroppen.
Det er vigtigt at understrege, at D-tox ikke erstatter dyrlægehjælp. Men det kan være en vigtig hjælp i de første kritiske minutter og timer, mens du får kontakt til dyrlægen eller er på vej afsted.
Derfor anbefaler mange dyrlæger også at have aktivt kul liggende som en del af hundens førstehjælps-kit.
Lidt ligesom en brandslukker. Ikke noget man håber at få brug for, men virkelig rart at have, når situationen opstår.
Situationer hvor D-tox kan være relevant
Der findes mange ting i hverdagen, som kan være problematiske for hunde. Her er nogle af de mest almindelige situationer, hvor hurtig handling er vigtig.
Chokolade
Chokolade indeholder stoffet theobromin, som hunde ikke tåler særlig godt. Særligt mørk chokolade kan være farligt selv i mindre mængder.
Symptomer kan blandt andet være uro, opkast, hjertebanken og i alvorlige tilfælde kramper.
Rosiner og vindruer
Nogle hunde kan reagere voldsomt selv på små mængder rosiner eller vindruer. I værste fald kan det påvirke nyrerne alvorligt.
Ting fra naturen
Svampe, planter, alger eller mystiske snacks fundet på gåturen. Naturen er hyggelig, men ikke alt derude er lige hundevenligt.
Medicin eller menneskemad
Nikotinprodukter, smertestillende medicin eller ting med xylitol er blandt de ting, mange hundeejere bliver overraskede over kan være farlige.
Noget ukendt på gåturen
Du når ikke at se, hvad det var. Du ved bare, at det forsvandt direkte fra jorden og ind i munden på din hund med støvsuger-effektivitet.
Her kan det være rart at kunne handle hurtigt, mens man får kontakt til dyrlægen.
Hvorfor bruges aktivt kul?
Aktivt kul har i mange år været brugt inden for både human- og veterinærmedicin som en del af behandlingen ved visse forgiftninger.
Det fungerer ved at binde nogle typer giftstoffer i tarmen, så kroppen optager mindre af dem.
Jo hurtigere man reagerer, desto bedre mulighed er der typisk for at begrænse optagelsen.
Det vigtigste er at handle hurtigt
Hvis du mistænker, at din hund har spist noget giftigt, skal du altid kontakte en dyrlæge hurtigst muligt.
Mange hundeejere vælger at have D-tox liggende som en del af deres førstehjælpsudstyr til hunden. Ikke fordi det erstatter dyrlægehjælp, men fordi det kan være rart at kunne handle med det samme og begrænse optagelsen, mens man får kontakt til dyrlægen.
En af de ting, man håber aldrig bliver nødvendig
Man håber selvfølgelig aldrig, man får brug for det. Men særligt hvis man har en hvalp, unghund eller bare en firbenet type, der mener alt på jorden potentielt er en snack, kan det give god mening at være forberedt.
For når situationen først opstår, er det rart, at hjælpen allerede ligger i skuffen.