Ny podcast skal klæde hundeforældre bedre på til hundelivet
18. April 2023
l
Af Nomi Forchhammer
Om forfatteren
De rette spisevaner, socialisering, renlighedstræning og alene-hjemme-træning. Det er benhårdt arbejde at være hundeejer. Det opdagede journalist og podcaster Kristine Kjær, da hun blev hundemor til bichon havaneseren, Bobby for et halvt år siden.
I takt med at hvalpefasen begyndte at vise tænder, begyndte Kristine at dokumentere de små og store udfordringer, som hun hele tiden ramlede ind i, mens Bobby voksede op – alt sammen for at hun senere kunne spørge fagpersoner til råds for at skabe en lettere hvalpetid. Og det er blevet til podcastserien ’Helt i hundene’.
I podcastens seks afsnit vejleder forskellige eksperter blandt andet om hvalpens kost og kræsen adfærd, separationsangst og alene hjemme-træning, socialisering og miljøtræning, hvalpens sundhed, Post Puppy Depression og relationen menneske og hund imellem.
- I stedet for Google havde jeg brug for et fællesskab, som jeg kunne sparre med og spejle mig i, så jeg ikke følte mig som verdens dårligste hundemor, når jeg syntes, det var hårdt. Udover solid vejledning fra eksperterne i podcasten, som allerede har hjulpet mig og Bobby godt på vej ind i hans liv som teenagehund, håber jeg også, at jeg kan skabe det fællesskab, som jeg selv ledte efter, da jeg var totalt i vildrede, siger Kristine Kjær.
’Helt i hundene’ er lavet i samarbejde med Vuffeli, som har en vision om at gøre det nemt at skabe det gode hundeliv.
- Vi vejleder alt, vi kan, men ultimativt ligger det hårdeste arbejde ude hos hundeejerne, lyder det fra Nomi Forchhammer, som er Head of Brand hos Vuffeli.
- Gennem den snak vi har med vores kunder, ved vi, at der er rigtig mange forventninger til, hvad det vil sige at have hund - og når de ikke mødes eller håndteres rigtig, kan man se det hos dyreværnet, og i antallet af omplaceringshunde. Hvis vi som virksomhed kan være med til at undgå, at dét sker mere, så har vi sat et meningsfuldt poteaftryk, der rækker ud over at give den rette ernæring, siger hun.
’Helt i hundene’ udkommer med seriens første to afsnit om kræsenhed og separationsangst i dag, den 18. april. Herefter udkommer de resterende afsnit de kommende 4 tirsdage. Podcasten kan høres på alle podcastplatforme.
18. April 2023
l
Af Nomi Forchhammer
Om forfatteren
Mest læste
Behind the scenes
Mads og Christian fik millioninvestering på landsdækkende TV: “Nyt koncept til hundeejere”
7 minutter
Nyheder
Nyhed! Forkæl din hund med Vuffeli godbidder af naturlige råvarer
2 minutter
Nyheder
Nyhed! Vuffeli lancerer bionedbrydelige hundeposer og hundeposeholder
2 minutter