Vuffeli på vandet: Tag din hund med på en GoBoat
24. May 2022
l
6 minutter
Af Nomi Forchhammer
Om forfatteren
Kom og oplev at være din egen kaptajn på en af GoBoats både enten i København eller Odense sammen med vennerne, familien og din hund. I hele uge 23 afholder Goboat i samarbejde med Vuffeli hunde-uge, så alle jer, der ønsker at tage jeres bedste venner med på vandet, har mulighed for det.
En tur på vandet skal være en behagelig oplevelse for både to- og firbenede gæster. Derfor har vi i Vuffeli lavet den ideelle guide til, hvordan din hund får en ligeså dejlig oplevelse på båden som dig. Læs med her.
Inden I sejler afsted
For at forberede din hund bedst mulig til sejlturen, er det vigtigt, at du sørger for ikke at fodre den tidligere end 3 timer før, for at undgå at den bliver søsyg. Sørg også for at gå en tur, hvor den kan tisse af og snuse rundt i området inden. Hvis det er første gang, I skal ud at sejle kan det give hunden lidt ro, hvis de får lov til at snuse rundt tæt ved bådbroen inden.
Derudover er det en meget god idé at tage, din hunds yndlingstæppe med, som den kan ligge på, vand og solcreme. Ja du læste helt rigtigt - hvis din hund har steder på kroppen, der ikke er ordentligt dækket af pels, så skal du sørge for at bruge en solcreme uden parfume og tilsætningsstoffer til at skåne hundens hud. Hvis du har en hårløs race, skal du sørge for at smøre den godt ind, ellers kan du med fordel også give den et tynd lag tøj på.
Er din hund særlig søstærk?
Nogle hunderacer er naturligt mere glade for vand end andre. Men en god idé er altid, at give din hund en sele på, når I tager afsted. Hvis uheldet skulle være ude, er det i hvert fald en del nemmere at fiske din hund op af havnen med en sele fremfor et halsbånd.
Hvis du har en hvalp, kan det være du skal genoverveje at tage den med på tur. Hvalpe har større tendens til at blive søsyg, fordi deres balance ikke er helt færdigudviklet. Men hvis din hvalp ikke har oplevet problemer under lange køreture er den måske mere søstærk.
Søsyge opleves på samme måde som køresyge for hunde. De kan blive sløve, savle og halse en del. Hvis din hund viser tydelige tegn på søsyge, er det bedst at tage en pause. Sejl ind til bredden og giv den lidt vand og ro - så kan i se, om ikke i kan fortsætte turen senere.
Ligegyldig om din hund er hvalp eller voksen, så kender du den allerbedst. Som ejer ved du helt sikkert, om din hund ville synes, en bådtur ville være sjov eller ej, så husk at tage det bedste hensyn til din hunds behov.
Når I er i båden
Når I sejler rundt og nyder kanalerne, kan der måske dukke noget op, der kan friste nogle hunde. Hvis du har en aporterende jagthund såsom en labrador eller golden retriever, så vil synet af en svane måske lokke dem til at hoppe ud efter dem. Vores bedste råd er, at være opmærksom på “lokkeduerne” og holde din hund i snor under hele sejlturen. Du kan distraherer din hund og belønne den med vores godbidder, hvis den skal søge selskabet i båden frem for ude i vandet.
Hvis uheldet er ude, og din hund hopper i havnen, skal du selvfølgelig sørge for hurtigst muligt at få dem ombord igen. Læg mærke til om din hund synes oplevelsen var sjov eller om den har fået et chok. Hvis det sidste er tilfældet så råder vi dig til stoppe turen. Men de fleste hunde, synes heldigvis at vand er mega sjovt, så hvis du har en vandhund, skal du bare være opmærksom på om den også er en udbryderkonge(eller dronning) på båden.
Ligesom mennesker oplever hunde også at klimaet på en båd opleves lidt anderledes end på land. Hvis solen skinner meget, sørg for at skabe skygge - og hvis det omvendt er meget blæsende, så sørg for at din hund er godt isoleret. Særligt hvis du har en hund, der ikke har en dobbeltpels, skal du måske sørge for, at tage en varm bluse med til den, så den ikke får det koldt. Ligegyldigt vind og vejr, så sørg for at din hund har adgang til frisk vand på båden.
Hvis du har en kortsnudet race som f.eks. En fransk bulldog eller king charles cavalier, skal du være ekstra opmærksom på, at de ikke får det for varmt. Disse hunderacer har nemlig lidt vanskeligere end andre ved at temperaturregulere sig selv.
Generelt anbefaler vi, at du undgår at tage din hund med, når solen står højest på himlen. Så undgår du også selv at komme tilbage med en solskoldning.
En god ting også at huske på som ejer er at bevare roen på båden. Vores hunde afspejler meget nem vores egen adfærd og humør - så hvis du slapper af, er det større chance for, at din hund gør det samme.
Når sejlturen er færdig
Når i kommer tilbage på land, er det en god idé lige at lade hunden snuse lidt rundt endnu engang, da det kan få den til at falde helt til ro ovenpå en fed oplevelse.
Hvis din hund på noget tidspunkt har haft det lidt blandet med turen, kan du også sørge for, at tage lidt tidligere tilbage til kajen, for bare at være i båden, give din hund en masse godbidder og få den til at associere hele oplevelsen med noget dejligt og trygt.
Vi håber, at I allesammen får en dejlig oplevelse på vandet! Hvis i deler billeder fra turne på Instagram, så sørg for at tagge både @Vuffeli og @Goboat ❤️
24. May 2022
l
6 minutter
Af Nomi Forchhammer
Om forfatteren
Mest læste
Behind the scenes
Mads og Christian fik millioninvestering på landsdækkende TV: “Nyt koncept til hundeejere”
7 minutter
Nyheder
Nyhed! Forkæl din hund med Vuffeli godbidder af naturlige råvarer
2 minutter
Nyheder
Nyhed! Vuffeli lancerer bionedbrydelige hundeposer og hundeposeholder
2 minutter