Tilbage til oversigten

Guides

Must-go hundeskove i Danmark

Find de bedste hundeskove i Danmark – fra Nordsjælland til Jylland og Fyn. Få lokale tips, snor-regler og en smart app til næste tur.

Must-go hundeskove i Danmark

Must-go hundeskove i Danmark

09. September 2025

l

Del på:

Der findes næppe noget bedre end at se sin hund spæne rundt, møde nye venner og snuse sig igennem naturen. Danmark er spækket med skønne hundeskove og parker, som er perfekte til både korte og lange ture. Her får du vores bud på nogle af de mest inspirerende steder – fra Nordsjælland til Jylland og Fyn.

Nordsjælland –  populære steder blandt mange hundeforældre

Hvis du bor i Nordsjælland, kender du måske allerede Rude Skov. Det er en klassiker med et stort indhegnet område og kuperet terræn, hvor hunde kan få brændt krudt af.

Men der er også mindre kendte perler:

Tokkekøb Hegn (Allerød): Et hyggeligt indhegnet område, hvor der er god plads uden at være overrendt.

Valby Hegn (Græsted/Gilleleje): En lille skjult hundeskov, perfekt til en stille søndagstur.

Hornbæk Plantage: Skov og strand på én gang – her kan hunden lege frit i det indhegnede område og bagefter få havluft i snuden.

Tisvilde Hegn: Natur, kyst og masser af plads. Et oplagt sted, hvis du vil kombinere skovtur med strandhygge.


 

Østjylland – natur og byliv i balance

Mollerup Skov (Aarhus): Kæmpe skovområde med en særlig hundeindhegning.

True Skov (Aarhus): Hele to indhegnede områder, hvor hundene kan lege og mødes.

Grund Skov (Vejle Fjord): En smuk skov tæt på fjorden – perfekt til en dagstur med både natur og hundeglæde.

Fyn – kuperet terræn og hyggelige hjørner

Svanninge Bjerge (Faaborg): Kaldes “De Fynske Alper” – her får du bakker, stier og et indhegnet område til hunde.

Langesø Hundeskov (Odense N): En stemningsfuld skov ved søen, hvor der er roligt og trygt.

Nordjylland – rå natur og friske pust

Tornby Klitplantage (Hirtshals): En hundeskov midt i klitter og skov, tæt på havet.

Bangsbo Hundeskov (Frederikshavn): Ikke stor, men hyggelig og perfekt til lokale ture.

Små tips til din næste tur

Tjek skiltningen – i mange skove skal hunden være i snor, medmindre du er i et indhegnet område.

Husk strandreglerne: fra 1. april til 30. september skal hunde være i snor på stranden.

Tag altid vand og evt. en snack med – det gør turen bedre for både dig og din hund.

📲 Bonus: Din guide i lommen

Hvis du har lyst til at opdage endnu flere hundeskove og hundevenlige steder, så kan vi varmt anbefale at hente Godusty app’en.

Her kan du finde hundeparker i nærheden, hundevenlige caféer, og endda melde dig til hundetræf og events med andre hundeforældre. Kort sagt: alt det, der gør hundelivet lidt sjovere – samlet ét sted.