Rådgivning og kundeservice | +45 52 22 95 96 | kontakt@vuffeli.dk | Alle hverdage: 9.00 - 15.00

Sundt hundefoder din hund

mellemstore foderpiller i madskål
store foderpiller i madskål
små foderpiller i madskål
store foderpiller i madskål
mellemstore foderpiller i maskål og små foderpiller i madskål
gravhund ligger ved siden af en skål med søde kartofler, ris og ærter

Vuffeli hundefoder er super premium kvalitet

Når du vælger Vuffeli, får din hund alle de næringsstoffer, den har behov for hver dag. Vi har et bredt sortiment af foderblandinger og vælger den, der passer bedst til netop din hund, dens livsstadie og vægtklasse. Måltiderne består af naturlige råvarer af høj kvalitet tilsat vitaminer, mineraler og ingredienser med ekstra fordele. Vores foder indeholder blandt andet lakseolie, glukosamin og kostfibre, der styrker led og knogler og stimulerer god fordøjelse og glansfuld pels. Vuffeli hundefoder er udviklet af dyrlæger og ernæringseksperter og produceret i Europa.

Hvad indeholder vores foder?

Vi har en række forskellige foderblandinger, som alle består af naturlige råvarer af høj kvalitet. Læs mere om indholdet her.

Ofte stillede spørgsmål om proteiner

Hvor stammer jeres animalske proteinkilder fra?

For at gå den bæredygtige vej og sikre at vores proteinkilder er af højeste kvalitet, forsøger vi altid at indkøbe vores råvarer så tæt på produktionslokaliteten som muligt. Det betyder, at alle vores ingredienser stammer fra udvalgte leverandører inden for Europas grænser, hvis råvarerne er tilgængelige. 

Hvad er dehydreret protein?

I Vuffeli benytter vi dehydreret kylling og fisk, som er meget koncentrerede proteinkilder af høj kvalitet. At kødet er dehydreret betyder blot, at kødet er tørret, og dermed at alt vandet er trukket ud af det friske kød, så der opnås en meget mere næringsrig ingrediens. Dehydreret kød indeholder et meget højere proteinniveau end frisk kød, og derfor er det en god koncentreret ingrediens i hundefoder.

Hvad betyder hydrolyseret protein?

Hydrolyseret protein betyder, at proteinet er blevet nedbrudt til mindre bestanddele, inden det bliver tilsat i foderet. Dette gør det lettere for hunden at fordøje proteinet, og det gør det samtidig besværligt for hundens immunforsvar at genkende proteinkilden, hvis hunden har udviklet allergi over for proteinet. Derudover har den hydrolyserede protein en høj smagelighed, og det medvirker til at give foderet masser af god smag.

Hvad er protein, og hvorfor er det vigtigt?

Protein kaldes også kroppens byggesten og består af forskellige aminosyrer, som er vigtige for dannelsen af væv, celler, enzymer og hormoner.Hunden har 10 essentielle aminosyrer, som den skal indtage via sin kost, da hundens krop ikke selv kan danne disse aminosyrer. Vuffeli foder er et afbalanceret fuldfoder, hvilket betyder, at foderet indeholder alle de livsnødvendige aminosyrer, som din hund har behov for.

Hvilken type hvid fisk bruger I?

Vores hvid fisk er blåhvilling. Den findes i alle vores allergivenlige foderblandinger.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Ring til os på

+45 52 22 95 96

Send os en besked

ved at klikke her

Gå til vores FAQ

ved at klikke her

Ofte stillede spørgsmål om kulhydrater

Er kulhydrater godt for hunde?

Selvom hunde ikke har et essentielt næringsbehov for kulhydrat, kan kulhydrater være yderst fordelagtige for deres sundhed. Kulhydrater bidrager blandt andet med vigtige fibre til din hunds fordøjelse, og de er også med til at give en øget mæthedsfornemmelse. Derudover er forarbejdet stivelse en letfordøjelig energikilde. Fra en ernæringsmæssigt perspektiv kan det være fordelagtig at benytte kulhydrat som energikilde frem for protein, da proteinerne således kan blive brugt til at udvinde essentielle aminosyrer til at opbygge og reparere kropsvæv og opretholde et sundt immunsystem, fremfor at blive benyttet som brændstof til kroppen.  

Hvor stammer jeres kulhydrater fra?

For at gå den bæredygtige vej og sikre at vores kulhydrater er af højeste kvalitet, forsøger vi altid at indkøbe vores råvarer så tæt på produktionslokaliteten som muligt. Det betyder, at alle vores ingredienser stammer fra udvalgte leverandører inden for Europas grænser, hvis råvarerne er tilgængelige. Vores kartofler er eksempelvis fra Belgien, hvor vores fabrik er lokaliseret.

Kan hunde fordøje kulhydrater?

Over årtusinder har hunde tilpasset sig deres leveforhold, og derigennem er de blevet i stand til at fordøje og udnytte kulhydratkilder – heriblandt korn. Hunde fordøjer stivelse fra kulhydrater meget effektivt, så vel som os mennesker, så længe kulhydratkilden er korrekt tilberedt. Hunde kan altså både fordøje animalske og vegetabilske ingredienser effektivt og dermed udvinde essentielle næringsstoffer af ingredienserne.

Indeholder jeres foder gluten?

Vi benytter ikke glutenholdige kornsorter i vores hundefoder. Gluten findes især i hvede, byg og rug. Den eneste kornsort vi benytter i vores foder er ris, og ris indeholder ikke gluten.

Kan hunde tåle korn?

Hunde kan godt tåle korn. De mest anvendte kornkilder i hundefoder er majs, hvede, ris og havre, som de fleste hunde kan tåle uden problemer, så vel som os mennesker, så længe de er tilberedt korrekt.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Ring til os på

+45 52 22 95 96

Send os en besked

ved at klikke her

Gå til vores FAQ

ved at klikke her

Ofte stillede spørgsmål om fedt og olier

Hvor stammer jeres fedt og olie fra?

Fedt og olie i Vuffeli hundefoder stammer hovedsageligt fra kyllingfedt og lakseolie. Kyllingefedt er en yderst god kilde til linolsyrer, som er en omega-6 fedtsyre, der er et essentielt næringsstof for hunden. Vores lakseolie stammer fra norsk konventionelt opdrættet laks, som er sprængfyldt med omega-3 fedtsyrer og har et naturligt højt indhold af EPA og DHA.

Har I omega-3 fedtsyrer i jeres foder?

Vores foder indeholder både lakseolie og hørfrø. Begge ingredienser er rige på omega-3 fedtsyrer. Størstedelen af omega-3 fedtsyrerne stammer fra lakseolie for at sikre, at vores foderblandinger har et højt indhold af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA. EPA og DHA kan blandt andet hjælpe med at opretholde sunde led og knogler, flot og glansfuld pels, sundt hjerte og god hjernefunktion.

Har I light foder med reduceret fedt?

Vi kan naturligvis tilbyde light foder med reduceret fedtindhold. Vores light foder egner sig til hunde, der har behov for at tabe sig, eller til seniorhunde, der er begyndt at vise tegn på alderdom. Den primære proteinkilde i vores light foder er kylling. Den primære kilde til kulhydrat er ris. Derudover indeholder vores light foder funktionelle ingredienser som eksempelvis glukosamin og chondroitinsulfat, omega-3 fedtsyrer, præbiotika og l-carnitin, som styrker led og knogler og medvirker til god fordøjelse og øget fedtforbrændelse.

Hvor stammer jeres lakseolie fra?

Vores lakseolie stammer fra norsk konventionelt opdrættet laks, som er sprængfyldt med omega-3 fedtsyrer – herunder EPA og DHA. 

Indeholder jeres foder EPA og DHA?

Vores foder indeholder lakseolie, som har et naturligt højt indhold af de gode omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. EPA og DHA kan blandt andet hjælpe med at opretholde sunde led og knogler, flot og glansfuld pels, sundt hjerte og god hjernefunktion.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Ring til os på

+45 52 22 95 96

Send os en besked

ved at klikke her

Gå til vores FAQ

ved at klikke her

Ofte stillede spørgsmål om vitaminer og mineraler

Hvor stammer jeres vitaminer og mineraler fra?

Vores foder indeholder vitaminer og mineraler fra de naturlige råvarer, der benyttes i de enkelte foderblandinger. Derudover har vi tilføjet ekstra vitaminer og mineraler for at sikre, at foderblandingerne har et afbalanceret næringsindhold. På den måde sørger vi for, at din hunds essentielle næringsbehov for vitaminer og mineraler bliver opfyldt mest optimalt. Det handler nemlig ikke kun om at dække hundens behov, men også om at afbalancere mængderne af de enkelte mineraler og vitaminer, som findes naturligt i råvarerne.

Er der tilsat ekstra vitaminer og mineraler?

Ja, vi tilsætter ekstra vitaminer og mineraler til vores hundefoder. Det kan sammenlignes med, at vi mennesker tager vitaminpiller. På den måde sikrer vi, at hundens essentielle næringsbehov for vitaminer og mineraler bliver opfyldt mest optimalt. Det handler nemlig ikke kun om at dække hundens behov, men også om at afbalancere mængderne af de enkelte mineraler og vitaminer, som findes naturligt i råvarerne.

Er der calcium i jeres hvalpefoder?

Alle vores foderblandinger indeholder en balanceret mængde calcium, så din hvalp hverken får for meget eller for lidt. Det er utrolig vigtigt, at din hvalp får den rette mængde calcium under sin vækstperiode – det er nemlig med til at sikre en optimal udvikling af led og knogler. Vi tager både højde for den totale mængde calcium og rationen mellem calcium og fosfor for at sikre, at vores hvalpefoder giver de bedste forudsætninger for en optimal vækstperiode.

Hvad er råaske?

Udtrykket "råaske" refererer til mængden af mineraler, der er til stede i din hunds foder, såsom calcium og magnesium. Råaske findes derfor i alt hundefoder og er sikkert og til fordel for din hunds sundhed. Vi bestræber os på at holde askeindholdet på maks 8 % for at sikre de bedste betingelser for hundens sundhed og helbred.  

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Ring til os på

+45 52 22 95 96

Send os en besked

ved at klikke her

Gå til vores FAQ

ved at klikke her

Vi tilpasser din hunds foder til dens behov og livsstadie

På baggrund af informationer om din hund skræddersyer vi en foderplan med en nøje udvalgt foderblanding og en anbefalet daglig portionsstørrelse. Sådan sikrer vi, at din hunds energi- og næringsbehov altid er dækket optimalt. Her er tre vigtige faktorer, vi tager højde for.

Hvalp

Hundehvalpe har et andet nærings- og energibehov and voksne hunde. Det er nemlig en energikrævende proces at vokse og udvikle sig. Under din hvalps vækstperiode er det derfor vigtigt, at den får et fuldfoder, som er udviklet til hvalpe.

En hvalp vokser ikke med samme hastighed under hele vækstforløbet, og særligt de store hunderacer vokser meget hurtigt i deres vækstperiode. Derfor er det vigtigt, at din hvalp får den rigtige balance af næringsstoffer, der sørger for, at dens knogler, muskler og organer udvikler sig på en sund måde og i det rigtige tempo. 

Det er især vigtigt, at hvalpefoder har en høj energidensitet, og at det indeholder et højere indhold af fedt og protein end foder, der er egnet til voksne hunde. 

Derudover skal hvalpefoderet indeholde en afbalanceret mængde calcium og fosfor. Det er med til at sikre en sund knogleudvikling og en optimal vækstperiode samt minimere risikoen for, at hvalpen udvikler vækstrelaterede problemer senere i livet. 


Det helt afgørende for hvalpe er dog, at de får den optimale fodermængde hver dag, der passer til deres individuelle behov. Derfor tilrettelægger vi her hos Vuffeli en hvalpeplan, som tager hensyn til, hvor din hvalp befinder sig i sin vækstperiode.

Læs mere om hvalpefoder

Voksen

En voksen hund har helt andre behov end en hundehvalp. Den voksne hund skal ikke længere fodres med henblik på, at den vokser, men derimod at den skal vedligeholde sin vægt - såfremt den har den ønskede fysik.

Når det kommer til den voksne hund, er det vigtigt, at foderet indeholder de korrekte næringsstoffer samt optimale mængder af vitaminer og mineraler. 

For at din hund er i stand til at opretholde et ønsket aktivitetsniveau hele døgnet, er det altafgørende, at alle dens ernæringsmæssige behov er dækkede. Når din hunds ernæringsmæssige behov er dækkede, er der optimale forudsætninger for, at alle funktionerne i dens krop fungerer, som de skal.

Hvis din hund har en ideel fysik, skal dens måltider sammensættes med henblik på, at den skal vedligeholde sin vægt og dermed hverken tabe sig eller tage på i vægt. Hvis din hund er overvægtig eller undervægtig, er det hensigtsmæssigt at tilrettelægge en særlig foderplan. 

Hos Vuffeli skræddersyer vi altid en foderplan til den enkelte hund, der tager hensyn til dens specifikke behov. Uanset om din hund har brug for at tabe sig eller tage på i vægt, skræddersyer vi et sundt forløb, der passer til netop din hund. Derudover tilbyder vi også personlig vejledning til et vægttabs- eller vægtøgningsforløb.

 

Læs mere om voksenfoder

Senior

I takt med at din hund bliver ældre, vil den typisk blive mindre aktiv og dermed miste muskelmasse. Er dette tilfældet, ændrer dens behov sig, og det er vigtigt at tage hensyn til i dens foderplan. Det gør vi blandt andet ved at reducere mængden af kalorier og mindske fedtindholdet i foderet.

Når din hund kommer op i alderen, vil dens energi- og aktivitetsniveau typisk ændre sig, og derfor vil dens kaloriebehov også ændre sig.

Vuffeli seniorfoder indeholder en lav energidensitet og et lavt fedtindhold for at sørge for, at knogler og led bliver belastet så lidt som muligt. Det har et højt indhold af fibre, så din hund stadig får en god mæthedsfornemmelse og har en optimal fordøjelse. 

Vuffeli seniorfoder indeholder også funktionelle ingredienser, som kan hjælpe hunde, der er oppe i årene, til et sundt og godt hundeliv. Vi har blandt andet tilsat tilskud som L-carnitin, glukosamin, chondroitinsulfat og omega-3 fedtsyrer fra lakseolie samt et øget indhold af antioxidanter. L-carnitin medvirker blandt andet til at reducere lagringen af kropsfedt og mængden af fedt i blodbanerne. Glukosamin og chondroitinsulfat styrker led og knogler, mens omega-3 fedtsyrer styrker immunforsvaret og er med til at sikre sund hud og pels. 

Hvis du er i tvivl om, hvornår det er tid til, at din hund skifter til seniorfoder, så kontakt os endelig.

 

Læs mere om seniorfoder

Ekstra små og små hunde

Små hunde har særlige ernæringsmæssige behov. De kræver et større energiindtag pr. kg kropsvægt sammenlignet med store hunde for at sikre korrekt kropstemperatur og opretholdelse af kroppens vigtige funktioner.

Små hunderacer forbrænder generelt hurtigere de kalorier, de har til rådighed. Dette skyldes blandt andet, at de skal bruge mere energi på at holde varmen og opretholde kroppens vigtige funktioner. Derfor er det vigtigt, at de får et foder, der har en optimal energisammensætning, og som tilgodeser deres behov.

Hos Vuffeli tilbyder vi små foderpiller, som er mere koncentrerede. De er nemmere at tygge for de små hunde.

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvordan din lille hunds næringsbehov bliver dækket bedst muligt, så kontakt os endelig. Vi er klar med en hjælpende hånd.

LÆS MERE OM FODER TIL SMÅ HUNDE

Mellemstore hunde

Hundefoder til mellemstore hunderacer skal indeholde de helt rigtige næringsstoffer, som kan være med til at sikre, at hunden vedligeholder sin idealvægt, og at dens krop har de bedste forudsætninger for at fungere optimalt.

Vi tilbyder flere forskellige pillestørrelser, så vi kan finde frem til den helt rigtige pillestørrelse, der passer til din hunds specifikke behov. Nogle mellemstore hunde trives bedst med lidt større foderpiller, hvorimod andre trives bedst med lidt mindre. Vi hjælper dig med at sørge for, at din hund får det optimale foder, der passer til netop dens behov.

Det er også vigtigt, at de mellemstore hunde får de rigtige tilskud i form af funktionelle ingredienser. Alle Vuffeli foderblandinger indeholder blandt andet chondroitinsulfat, glukosamin og omega-3 fedtsyrer. Disse ingredienser er med til at styrke hundens led og knogler og sikre sund hud og pels. 

Du er mere end velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan finde en optimal løsning for netop din hund. 

 

LÆS MERE OM HUNDEFODER

Store og ekstra store hunde

Store hunderacer har naturligvis behov for en større portion foder end små hunderacer. Men vidste du, at store hunderacer faktisk typisk har behov for et mindre energiindtag pr. kg kropsvægt sammenlignet med små hunderacer?

Store hunde er generelt mere tilbøjelige til at udvikle ledproblemer, og derfor er det særdeles vigtigt, at deres foder skaber de bedste betingelser for sunde og stærke led og knogler. Vuffeli foderblandinger indeholder tilskud som glukosamin og chondroitinsulfat, der er med til at styrke led og knogler.

Derudover er det vigtigt, at de store hunderacer får tildelt den korrekte fodermængde. I hvalpens vækstperiode er det også særligt vigtigt, at de får en afbalanceret mængde calcium til de voksende knogler. Store hunde har en længere vækstperiode end små hunde. Store hunde vokser nemlig typisk helt indtil, de er ca. 15-18 måneder gamle. Hvis ikke hvalpen får den rette mængde calcium gennem hele vækstperioden, kan den risikere at udvikle vækstrelaterede problemer senere i livet.

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvordan din lille hunds næringsbehov bliver dækket bedst muligt, så kontakt os endelig. Vi er klar med en hjælpende hånd.

LÆS MERE OM HUNDEFODER

Under- eller overvægt

Hunde, der vejer mere eller mindre end deres idealvægt, kan have gavn af en foderblanding og en foderplan, der tager højde for, at de skal henholdsvis tabe sig eller tage på i vægt.

Overvægt - Har du en overvægtig hund, som du ønsker skal tabe sig, kan det være fornuftig at skifte til et light foder. Vuffeli light foder har et reduceret fedtindhold og en lavere energidensitet. Det indeholder til gengæld en øget mængde fibre og et højt proteinindhold samt en masse funktionelle ingredienser. Sammensætningen af vores light foder gør det muligt at reducere fodermængden, uden at hunden kommer til at mangle nærringsstoffer. 

For at sikre et sundt og tilfredsstillende vægttab er det ikke nok at skifte hundens måltider ud med light foder. Den afgørende faktor er nemlig fodermængden. Derfor tilbyder vi ikke kun light foder, vi skræddersyer også en unik foderplan til din hund, så vi sikrer, at din hund opnår et sundt og optimalt vægttab. 

Undervægt - Har du en undervægtig hund, som skal tage på i vægt, er det vigtigt at sikre, at din hund får nok kalorier. Her i Vuffeli udarbejder vi en skræddersyet foderplan til din hund, der har fokus på, at din hund skal opnå sin idealvægt. Derfor er det vigtigt, at vi kender din hunds idealvægt.


Herudfra kan vi nemlig finde frem til den optimale fodermængde, der kan sikre, at din hund tager på i vægt. Til undervægtige hunde kan vi tilbyde foder som indeholder en fedtprocent på 16-20%.

Vi er naturligvis klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have spørgsmål.

 

LÆS MERE OM HUNDEFODER

Allergi

Har din hund allergi, eller har den tidligere udvist allergiske symptomer, kan det være fordelagtigt at skifte til en allergivenlig foderblanding, som indeholder en proteinkilde, din hund ikke har indtaget før. 

Vuffeli tilbyder en allergivenlig foderblanding, som indeholder hvid fisk og sild, som de primære animalske proteinkilder. Vi har valgt denne type proteinkilde, da den er langt mindre anvendt i hundefoder – og dermed reduceres risikoen for, at din hund har udviklet allergi over for netop disse proteinkilder.

Vores allergivenlige foderblanding indeholder også probiotikum i form af levende bakterier (Enterococcus faecium), som er godt for hundens tarmflora. Derfor kan foderblandingen også egne sig godt til hunde med sensitive maver samt fordøjelsesproblemer.

Vi tilbyder også vejledning fra vores ekspertteam, som består af universitetsuddannede ernæringsspecialister.

 

LÆS MERE OM ALLERGIVENLIGT FODER

Fordøjelse

Hvis din hund oplever fordøjelsesproblemer, er det vigtigt at få genskabt en god tarmflora ved at stimulere væksten af fordelagtige bakterier.

Hundefoder af god kvalitet og med den rigtige sammensætning af ingredienser har mange fordele for din hunds tarmflora og hjælper med at opretholde en god og sund fordøjelse. 

Alle Vuffeli foderblandinger tager højde for at sikre en god fordøjelse: de indeholder letfordøjelige ingredienser og gode fibrekilder,som medvirker til at opretholde og genskabe en god bakterieflora.

Vores foderblandinger indeholder blandt andet kostfibrene inulin, FOS (frukto-oligo-sakkarider) og MOS (mannan-oligo-sakkarider), som medvirker til at stimulere væksten af de gode bakterier i din hunds tarmsystem. 

Hvis du har spørgsmål angående fordøjelse, så er der hjælp at hente hos vores ekspertteam, som består af universitetsuddannede ernæringsspecialister. Du er altid velkommen til at kontakte os.

LÆS MERE OM ALLERGIVENLIGT FODER

Vi sørger for, at foderpillerne altid passer til netop din hund

Afhængig af din hunds vægt, alder, livsstil og eventuelle særlige hensyn, får din hund foderpiller, der passer i størrelsen.

Vores eksperter er klar til at hjælpe og rådgive dig

Ring til os på

+45 52 22 95 96

Har du spørgsmål?

Send os en besked her

Gå til vores FAQ

klik her

Gør som 10.000 andre hundeejere

Start fodertesten