Hjemvendt fra USA til danske kulturchok og et hunde-speciale

Hvis du oplever nogle udfordringer med din hund eller bare har nogle spørgsmål til vores foder, så kan du altid hive fat i vores foder- og ernæringseksperter. Én af dem er Sofie Jacobsen, der brænder for at finde de bedste løsninger til alle hundeejere. Læs her om hendes vej fra et liv i USA til færdiguddannet cand.scient i Animal Science fra Københavns Universitet.

Begge mine forældre er danskere, men jeg har boet i Maryland og New Jersey i USA fra jeg var 8 år, til jeg var 20. Derfor er en stor del af min opvækst og identitet præget af den amerikanske kultur, så selvom jeg har boet i Danmark siden 2015, er der stadig mange ting, der kan opleves for første gang for mig. 

Jeg havde egentlig altid tænkt, at jeg skulle tage en uddannelse i USA. Men efter 2 år på college fortalte mine forældre mig, at de ville flytte tilbage til Danmark: Ville jeg ikke gerne med? Tanken om at være i USA uden min familie kunne jeg ikke affinde mig med, så jeg tog med dem hjem, og derefter tog jeg et slags sabbatår. Det var virkelig svært at sige farvel til USA; jeg husker det som om, jeg græd hver uge i et halvt år! Og da jeg så kom til Danmark, var det uden job og uden et netværk af jævnaldrende. Man kan let tage for givet, hvor stor indflydelse ens netværk har på ens mentale helbred, så jeg var ret motiveret for at finde et sted, jeg kunne læse videre. 

Før jeg overhovedet kunne søge ind på en uddannelse, skulle jeg dog bestå en dansk eksamen. Det var heldigvis ikke noget problem, men bare lidt ekstra bøvlet, når nu jeg virkelig bare gerne ville i gang. 

En interesse for dyrs adfærd og ernæring 

Jeg har altid været meget optaget af dyr, og i mine teenageår i USA brugte jeg en del tid med heste, og jeg arbejdede også med dem, så jeg kunne få råd til at dyrke sporten selv. Da jeg skulle finde det rette studie, ledte jeg derfor efter et sted, hvor jeg kunne fordybe mig i dyrs adfærd og ernæring. Jeg har altid været meget bevidst om, at jeg ikke skulle være dyrlæge, da jeg slet ikke interesserer mig for den kirurgiske del, så da jeg fandt bacheloruddannelsen ‘Husdyrvidenskab’, var det et klart match. 

På bacheloren kunne jeg godt mærke, at jeg havde nogle meget amerikanske forventninger til, hvordan et studieliv skulle se ud. Jeg forestillede mig de her kæmpe store forelæsningssale fyldt med studerende, men det viste sig hurtigt, at virkeligheden var en lidt anden. Men mine forventninger til det sociale blev virkelig overgået, og hvis jeg kunne tage rusturen igen, ville jeg ikke tøve et øjeblik. Det var også hér, at jeg for første gang var sammen med jævnaldrende danskere. På det tidspunkt var jeg nok kommet over de værste kulturchokke, men rusturen var alligevel mit første møde med den danske festkultur - og dét var lidt vildt men ikke desto mindre virkelig fedt. 

Et speciale om hunde-aktivering… og så alle myterne

Efterfølgende læste jeg videre på kandidaten ‘Animal Science’, som er på engelsk og derfor skifter navn. Jeg har næsten lige afleveret mit speciale, hvilket var kulminationen på 7 måneders hårdt arbejde. I mit speciale undersøgte jeg, hvordan folk tror, at deres hunds mentale og fysiske træthed og humør er efter fysiske trættende aktiviteter og mental aktivering som fx. Nosework. Det undersøgte jeg blandt andet med et spørgeskema, som jeg delte med Vuffelis medlemmer i Hundehuset på Facebook, og jeg endte faktisk med at få besvarelser fra næsten 500 mennesker - dét var en rigtig stor hjælp! 

Af mine undersøgelser fandt jeg frem til, at langt de fleste hundeejere har en forestilling om, at mental aktivering påvirker deres hunde langt kraftigere end fysisk. Men i realiteten kunne man ikke observere den store forskel. Jeg har tænkt, at den konklusion hænger rigtig godt sammen med meget af det, jeg også oplever i mit arbejde hos Vuffeli. Som hundeejer er man meget tilbøjelig til hurtigt at blive overbevist om noget bestemt, som man så søger bekræftet særligt meget gennem hundens adfærd og signaler. 

Det er også helt klart den sværeste del af mit arbejde: Når jeg skal fortælle hundeejere, at en overbevisning, de har, ikke er korrekt. Det er en konstant balancegang mellem at være serviceminded, pædagogisk og uddanne. Der findes rigtig mange myter i hundeverdenen, der opstår, fordi der er så meget information tilgængeligt - og dét der ikke er sandt, er hamrende svært at gennemskue. Jeg håber, at jeg med den viden, jeg har og deler, kan være med til at komme et par af dem til livs - ikke mindst for at hjælpe hundeejerne. 

Fantasy og poledance 

Før jeg startede på universitetet, læste jeg enormt meget. Det gik lidt tabt under min studietid. Den sidste års tid har jeg dog samlet op på læsningen igen, og jeg er så glad for at være vendt tilbage til den magiske verden, som bøger åbner op for. 

Jeg foretrækker helt klart at læse fantasy-bøger, fordi det er et fedt afbræk fra virkeligheden og helt anderledes fra den verden, vi lever i. Hvis jeg læser noget andet, så har jeg ærligt talt virkelig svært ved at komme igennem det - men fantasybøger sluger jeg på ingen tid. Den sidste Harry Potter-bog læste jeg på 10 timer. 

Udover at læse, bruger jeg også min fritid på at træne polefitness og aerial hoop. Jeg fik øjnene op for dét, da jeg var på udveksling i Australien i 2019. En gruppe veninder og jeg havde set, at vi boede ret tæt på et polefit-studie, og så tænkte vi bare, at vi ville prøve det for sjov. Men jeg var totalt  hooked med det samme. Da jeg kom hjem, var det midt i corona-pandemien, men lige så snart der blev åbnet op, fandt jeg et lokalt studie på Amager og fortsatte. Det, der tiltaler mig ved sporten, er at jeg kan se, at jeg kan blive bedre, stærkere og dygtigere til dét. Og så er der en fed energi, når man står sammen med et hold af kvinder, der alle giver en energi af, at ‘vi er her for hinanden’. Det kan jeg kun anbefale alle at prøve - om ikke andet bare en enkelt gang for sjov.