Helene Grode

Vuffeli

Helene er Vuffelis rådgivende dyrlæge, hundeinstruktør og adfærdsekspert – og først og fremmest en ægte hundenørd. Hun har en særlig evne til at kombinere solid faglighed med empati og forståelse for det liv, man deler med sin hund.

Tilbage til oversigten

Guides

Du har set den før. Men ved du egentlig, hvad en KONG kan?

Du har set den før. Men ved du egentlig, hvad en KONG kan?

Du har set den før. Men ved du egentlig, hvad en KONG kan?

03. February 2026

l

Af Helene Grode

Om forfatteren

Del på:

Du har måske set den før; den røde, lidt sjove gummiting, som er lidt svær at gennemskue formålet af. Men det er altså et KONG aktivitetslegetøj!

Er det bare endnu et stykke legetøj, eller er der faktisk noget særligt ved en KONG? Det dykker vi ned i her.

Et legetøj, der taler til din hunds instinkter

Din hund har, ligesom os, en række naturlige behov, som skal opfyldes i hverdagen. Nogle af dem er åbenlyse, som at løbe og lege, mens andre er lidt mere subtile, som behovet for at tygge, arbejde for maden og løse små udfordringer.

KONG aktivitetslegetøj er designet netop med disse behov for øje. Det slidstærke naturgummi giver hunden mulighed for at tygge, bide og arbejde, uden at legetøjet går i stykker og uden at tænderne tager skade.

Tygning er ikke bare tidsfordriv

Tyggeaktivitet kan have en beroligende effekt, fordi det hjælper hunden med at regulere spænding og overskydende energi ved frigivelsen af endorfiner. For mange hunde er tygning en vigtig måde at falde til ro på, især i situationer, hvor de ellers kan blive frustrerede eller overstimulerede.

KONG aktivitetslegetøj giver modstand nok til, at hunden virkelig kan bruge munden og kæberne, hvilket gør den særligt velegnet til hunde, der elsker at tygge eller som har brug for lidt ekstra hjælp til at finde ro.

Mental stimulering – på den nemme måde

Noget af det, der gør KONG aktivitetslegetøj så genial, er, at den nemt kan bruges som mental aktivering i hverdagen. Når din hund skal arbejde for at få maden eller godbidderne ud, bliver hjernen sat på arbejde. Det er guld værd på regnvejrsdage, i restitutionsperioder eller bare i en travl hverdag!

Hvordan bruger du et KONG aktivitetslegetøj?

1. Anskaf dig en KONG. Det kan du gøre her


2. Fyld den med noget lækkert
Vådfoder, lidt leverpostej, torskerogn og eventuelt drysset med tørfoder.
Du kan også bløde tørfoder op i vand, hvis du vil have, at det varer længere. Det er kun fantasien, der sætter grænser!


3. Vil du forlænge aktiveringen?
Smid KONG’en i fryseren. Det gør opgaven sværere og holder hunden beskæftiget endnu længere.

4. Servér med god samvittighed
Din hund får både mental stimulering, mulighed for at tygge og en sjov udfordring. Alt sammen i ét stykke legetøj.


Mere end bare et legetøj

KONG aktivitetslegetøj er ikke en mirakelløsning, der opfylder alle hundens behov, men den er et solidt, gennemtestet aktiveringsredskab, der kan gøre en forskel i hverdagen. Især for hunde, der elsker at tygge, eller som har brug for lidt ekstra mental stimulering.