Ibi Støving: “Bao får mig til at trække vejret dybere”

Tv-vært og manuskriptforfatter Ibi Støving elsker at have travlt, men hun har også erkendt, hvordan der er kommet mere ro og flere rutiner i hverdagen efter, chow chowen Bao er flyttet ind. 

Midt inde i den mest pulserende del af København bor Ibi Støving med sin søn Anakin. For et halvt år siden fik de endnu et familiemedlem i form af chow chowen Bao. Vuffeli har fanget Ibi til en ærlig snak om at være hundeejer, nye opdagelser med en stædig hunderace, og hvordan en hund kan give én det mentale frirum, alle mennesker har behov for. 

Hvorfor valgte I at få en chow chow?

- Alle de hunde, jeg tidligere har haft, var pjuskede med masser af pels. Fra jeg var helt lille indtil jeg blev 12 år gammel, havde jeg en stor bearded collie, og i mine 20’ere havde jeg en coton de tulear. Så helt naturligt kiggede min søn og jeg efter de store fluffy hunde, fortæller Ibi. 

- Men der lå rigtig meget arbejde i også at kigge på hvilke mennesker, Anakin og jeg er - og ikke mindst hvad kan vi tilbyde en hund? Vores kommende hund skulle gerne kunne reflektere os på de punkter. Selvom vi er bymennesker, var det rigtig vigtigt at få en hund, der også bare nyder sit eget selskab - og der er en chow chow helt perfekt. Som race er de naturligt reserverede, og det passer godt på Bao. Jeg arbejder meget hjemmefra, og når jeg sidder og skriver på manuskripter eller laver interviews, skal min hund ikke være lige in my face. Det forstår Bao heldigvis godt, og når jeg så har siddet og koncentreret mig i nogle timer, er han også klar til at gå tur! Helt naturligt så prioriterer vi hans rutiner og behov først herhjemme, og så må resten gå op omkring ham. Vi sørger for at give ham et godt hundeliv her i København ved at være aktive og sociale med ham, så meget som han har brug for og gider.

Hvordan vil du beskrive dig selv som hundeejer? 

- På mange måder er jeg hundeejer på lidt samme måde, som jeg er mor: kærlig og bestemt! Det er ikke fordi, jeg driver en militærlejr herhjemme, men jeg har en ret skarp holdning til, at man ikke kommer nogen vegne med curling. Ligesom jeg opdrager min søn med faste opgaver og rammer, så skal Bao også forstå, at der er regler, han skal overholde. Over for hunde tror jeg, at en overdreven godhed eller konfliktsky tilgang kan gå hen og blive til en form for utilsigtet ondskab. Hvis ikke jeg lærer min hund, at den ikke må hoppe op på fremmede, eller at den ikke må slikke i de ulækre vandpytter herinde i byen, så gør jeg jo hunden fortræd. Så når jeg er kærlig og bestemt, gør jeg det for at beskytte dens liv og sundhed. 

I mine ører lyder du som en meget erfaren hundeejer - men er der alligevel noget, der har overrasket dig med Bao? 

- JA! De andre hunde, jeg har haft, havde helt andre temperamenter og personligheder. Og det jeg har fået med Bao, vil jeg beskrive som halv æsel, halv gris. Han går rundt og øffer lidt og taler til mig på den måde - det er mega hyggeligt. Men han er simpelthen så stædig som et æsel. Han går kun, hvis han vil. Jeg har læst, at chow chowen engang blev brugt som tempelhund, og det kan jeg godt se, når han stopper op ved søerne og spejder ud over vandet. Det er altsammen meget fint, men når jeg så har et møde eller ikke lige har tid til at vente på, at han har “regeret” færdigt, kan det godt være lidt op af bakke, griner Ibi. 

- I starten reagerede jeg meget på hans stædighed, men det er helt anderledes nu. Fordi han er SÅ stædig, sætter han nemlig også mit tempo ned. Nu har jeg accepteret det. Jeg er et menneske, der har fingrene nede i 700 kogende gryder på én gang. Jeg elsker at have travlt, men efter jeg har fået Bao, har jeg erkendt, at jeg også skal sætte tempoet ned. På en måde er det et rigtig godt filter for mig at opleve verden gennem Bao, fordi der trods alt kun er 24 timer i døgnet. Så når jeg dét, jeg når. Jeg har også måtte sige nej til ting. Jeg har ligesom skåret helt ind til (kød)benet i mit liv nu, og jeg kan mærke, at det gør noget godt for min mentale sundhed: og jeg trækker vejret lidt dybere, end jeg plejede. Det er nok sundt for alle mennesker med den verden, vi lever i.